17. juli 2018
Hans Ussing, der har stiftet virksomheden FirmaPlus ses her i hjemmekontoret med to af sine 12 partnere, Caroline Heerup (t.v.) og Maien Kruuse. I virksomheden arbejder de målrettet på at få mennesker over 50 år, der falder ud af arbejdsmarkedet, tilbage i job. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Hans Ussing, der har stiftet virksomheden FirmaPlus ses her i hjemmekontoret med to af sine 12 partnere, Caroline Heerup (t.v.) og Maien Kruuse. I virksomheden arbejder de målrettet på at få mennesker over 50 år, der falder ud af arbejdsmarkedet, tilbage i job. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arbejde er også for dem over 55 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arbejde er også for dem over 55 år
Rudersdal - 25. marts 2017 kl. 08:38
Af Joram G. Menzer Når mennesker, der er over 50 år mister deres job, kan det ofte være ganske svært for dem at finde tilbage til arbejdsmarkedet
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det mener ejeren af Holte-virksomheden FirmaPlus, Hans Ussing, der arbejder for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet, og på at få ledige over 50 tilbage på arbejdsmarkedet.

- Det med at miste sit job når man er 50 plus er svært, og der er mange i den aldersgruppe, der oplever, at de bliver sorteret fra, og at de må sende rigtig mange ansøgninger, før de kommer til en samtale, siger Hans Ussing lørdag til Frederiksborg Amts Avis.

Problemet er ikke, at mennesker over 50 år ikke kan bidrage med noget til arbejdsmarkedet, og derfor bliver sorteret fra. Nærmest tværtimod forklarer Hans Ussing.

- Vi har succes med at hjælpe den aldersgruppe tilbage til arbejdsmarkedet, for de har så mange kompetencer, men de har ved ikke altid, hvilke kompetencer de skal bringe i spil, siger Hans Ussing.

En af partnerne i FirmaPlus, Caroline Heerup, som også er direktør i virksomheden O Sense, bakker op om Hans Ussings betragtninger:

- Når man ansætter en ældre medarbejder, får man jo en masse erfaring og kompetencer. Holdningen nogle steder er, at de unge er lettere at holde på, og de er billigere i drift, men der er faktisk mange af dem, som er 55 plus, som ikke har behov for at tjene så mange penge. De brænder for at komme ud og arbejde med det, som de har erfaring med, og de har ro på deres tilværelse, siger Caroline Heerup, mens Hans Ussing supplerer:

Maien Kruuse, der også er partner i FirmaPlus, har et bud på, hvad der skal til for, at samfundet kan få glæde af ældre menneskers arbejdskraft.

- Det er i høj grad et spørgsmål om at forsøge at ændre virksomhedernes holdning, og det gør man blandt andet ved at henvende sig til virksomhederne og fortælle dem, hvilke kvalifikationer og værdier ældre medarbejdere kan tilføre en virksomhed, siger Maien Kruuse.

Ifølge professor og arbejdsmarkedsforsker ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Per H. Jensen giver det god mening at have mennesker over 55 på arbejdsmarkedet. Ikke kun for den enkelte og samfundet men også for arbejdsgiverne. Det begrunder han blandt andet med, at de ældre medarbejdere er en stabil arbejdskraft.

- Ældre har et stort fagligt overblik, og man bliver en mere stabil arbejdskraft, når man bliver ældre. De har ikke, som unge mennesker, små børn, de skal ikke på barsel eller hjem til et sygt barn, og de er mere loyale overfor deres arbejdsplads end unge, som er mere tilbøjelige til at skifte job, siger Per H. Jensen.

Læs begge artikler om emnet i Frederiksborg Amts Avis lørdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk