24. august 2019
Erik Fabrin har i mange år været en populær bykonge i Søllerød og Rudersdal. Han har blandt andet høstet stor anerkendelse for sin "ordentlighed". Det billede rykkes der alvorligt ved med sagen om Sundvej.
gallery icon

Se billedserie

Erik Fabrin har i mange år været en populær bykonge i Søllerød og Rudersdal. Han har blandt andet høstet stor anerkendelse for sin "ordentlighed". Det billede rykkes der alvorligt ved med sagen om Sundvej.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: ANALYSE: Problematisk for Fabrin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

ANALYSE: Problematisk for Fabrin
Af Lars Ramlow
Rudersdal - 23. oktober 2010 kl. 06:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Analyse

Sagen om luksuslejlighederne på Sundvej i Hellerup er problematisk for Rudersdals borgmester og bykonge, Erik Fabrin (V).

Han har muligvis overholdt alle love og regler. Det vil en undersøgelse af sagen i givet fald vise. Men lige meget om det er tilfældet eller ej, så vidner historien om luksuslejlighederne om dårlig dømmekraft fra borgmesterens side. For en ting er love og regler. En anden er god moral.
arrow Læs også: Breda-palæ er købt af lejerne

Erik Fabrin sidder ene og alene som formand for Gl. Holtegaard-Breda Fonden i sin egenskab af borgmester. Det er et betroet embede, som hænger sammen med hans politiske job. Og derfor klæder det ikke borgmesteren, at han har brugt ejendommen på Sundvej til at "uddele" luksuslejligheder til familie og venner.

Ord som nepotisme, fryns og magtmisbrug ligger lige for, når man objektivt kigger på sagen.

Med sin suveræne bestemmelsesret over, hvem der kan komme ind i lejlighederne, har Erik Fabrin kunnet håndplukke blandt alle "vennerne", der derved vil "skylde" Fabrin en tjeneste. Det er problematisk - set med avisens øjne.

Det tidligere socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlem Birgitte Hamborg har i mange år været politisk støtte for Erik Fabrin i den tidligere Søllerød Kommune. Hendes søn Rune Hamborg har en lækker lejlighed i Gl. Holtegaard-Breda Fondens ejendom. En anden af Erik Fabrins tro støtter gennem mange år, den radikale Vibeke Peschardt, har også haft sin søn, Christian, boende på adressen. Når "oppositionspartiernes" familiemedlemmer får en billig bolig, så er det ikke en fjern tanke, at det kan være med til at gøre de to politikere mere venlig stemt overfor Erik Fabrin.

Det kaldes smørelse på godt dansk - og det foregår hyppigt i det private erhvervsliv. Men som folkevalgt politiker og som borgmester bør man afstå fra den slags. Det sår tvivl om politikernes motiver og handlinger.

Det er lejlighedssagen et godt eksempel på, og det er derfor, at der lugter lidt grimt på Borgmester Fabrins Allé, som Sundvej nu kaldes.

Læs hele analysen i Frederiksborg Amts Avis lørdag
arrow Breda-sagen er en taber-sag
22. december 2010 kl. 06:00 Opdateret: kl. 11:49
arrow Ballade om luksuslejligheder
23. november 2010 kl. 10:00 Opdateret: kl. 23:05
arrow Fabrins børn kan score kassen
23. oktober 2010 kl. 06:00 Opdateret: kl. 12:27

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.