26. august 2019
Marianne Schiøtte faldt og slog sig i eget hjem i november. Så voldsomt, at hun ikke kunne gå. Nu har personlig træning fået hende tilbage på benene og humøret op. Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

Marianne Schiøtte faldt og slog sig i eget hjem i november. Så voldsomt, at hun ikke kunne gå. Nu har personlig træning fået hende tilbage på benene og humøret op. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 91-årige Marianne smed stokken med målrettet træning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

91-årige Marianne smed stokken med målrettet træning
Opdateret 16. april 2019 kl. 07:11
Rudersdal - 16. april 2019 kl. 06:26
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Bevægelighed betyder alt. Det understreger Marianne Schiøtte i Frederiksborg Amts Avis tirsdag. Den 1. november sidste år faldt hun i eget hjem i Birkerød, og selvom hun ikke brækkede noget, så slog hun sig med egne ord »halvt fordærvet«. Det er aldrig sjovt, men værre bliver det, når der står 1927 på dåbsattesten:

- Jeg skal hilse og sige, at det er tungt, at blive gammel, hvis man fejler noget. Jeg kunne ikke gå tur, jeg kom ikke ud, og jeg lå bare på sofaen hele dagen. Det bliver man ikke mere rask af, lyder det fra Marianne Schiøtte.

Der er både glimt og liv i øjnene, mens hun et øjeblik sidder og tænker sig om:

- Det er irriterende og frustrerende at have ondt. Og det er skidt som ældre, hvis man ligger alt for stille. For det første er det ikke godt for kredsløb og muskler, og humøret kan også blive ramt, hvis man bliver isoleret til hjemmet og ikke kan komme ud og se andre mennesker, påpeger den 91-årige.

Som 19-årig brækkede hun ryggen, og hun har derfor ikke kunne dyrke ret meget sport gennem livet. I stedet har hun trænet fitness - senest i Skodsborg i mere end 20 år.

- Jeg stoppede for et par år siden, fordi vejen dertil var for lang. Godt nok savnede jeg træningen, men fitnesscentrene i nærheden var ikke lige sagen. Jeg har brug for personlig og tilpasset træning, forklarer Marianne Schiøtte i Frederiksborg Amts Avis.

Her i foråret så hun en annonce for » Effektiv Træning« med Bolette Graven på Toftebakken i Birkerød.

- Det var ikke så langt væk, og træningen lød fornuftig. Så krumbøjet og med stok tog jeg til træning første gang i marts. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at den eneste, der rigtigt kan gøre noget for mig - det er mig selv.

Ved siden af sidder Bolette Graven. Halvanden måned er der gået, og den personlige træner er stolt over, hvad Marianne har opnået.

- Det er ikke så ofte, at man får en 91-årig ind ad døren, men jeg så Marianne som en vigtig og spændende opgave. Hun havde ondt og svært ved at gå, så vi tog en god snak om, hvad hun gerne ville, vi testede, hvad hun kunne, og så tog vi udgangspunkt i det. Det er altid omdrejningspunktet for træningen her hos mig, lyder det let skjult reklamerende fra Bolette Graven.

Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis tirsdag...

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.