3. juli 2020
Foto: Lars Sandager Ramlow
Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 64-årig kvinde fik taget sin hund og blev skubbet omkuld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

64-årig kvinde fik taget sin hund og blev skubbet omkuld
Rudersdal - 20. marts 2020 kl. 11:05
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ifølge en anmeldelse, som indløb til Nordsjællands Politi torsdag klokken 14.18, var en 64-årig kvinde fra Birkerød tirsdag klokken 08.30 ude at lufte sin hund på Sjælsøstien, da en mand begyndte at råbe efter hende. Han fulgte efter hende i sin bil, steg ud og tog kvindens hund, som han satte ind på bagsædet af bilen. Herefter forsøgte han at køre fra stedet, men kvinden fik fat i bagdøren for at lukke hunden ud igen.

Det fik manden til at stige ud af bilen igen, hvorefter han ifølge anmeldelsen skubbede den 64-årige kvinde hårdt i brystet, så hun faldt omkuld.

Nordsjællands Politi oplyser, at der var flere vidner til scenen, og på den baggrund var det efterfølgende muligt at finde den formodede gerningsmand, der er en 51-årig fra Birkerød. Han er nu sigtet for overfaldet.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?