18. januar 2019
Fredag den 12. oktober var der spækket med politi foran denne ejendom på Bistrupvej, hvor to maskerede mænd tidligt om morgenen var trængt ind med et skarpladt gevær. Foto: Lars Sandager Ramlow
Fredag den 12. oktober var der spækket med politi foran denne ejendom på Bistrupvej, hvor to maskerede mænd tidligt om morgenen var trængt ind med et skarpladt gevær. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 30-årig varetægtsfængslet efter skudsag i Bistrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

30-årig varetægtsfængslet efter skudsag i Bistrup
Rudersdal - 11. december 2018 kl. 12:41
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 30-årig mand med bopæl på Sjælland er ved et grundlovsforhør ved Retten i Lyngby blevet varetægtsfængslet frem til 20. december. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Endnu en mand anholdt efter hjemmerøveri med gevær

Retsmødet blev holdt for lukkede døre, og derfor er det begrænset, hvad Henrik Gunst, der er chef for afdelingen for personfarlig kriminalitet i Nordsjællands Politi kan og vil sige om sagen:

- Manden er blevet sigtet for forsøg på hjemmerøveri af særlig farlig karakter på Bistrupvej, og vi kan ikke udelukke, at der er flere anholdelser på vej, lyder det kortfattet.

Klokken 04.47 om morgenen den 12. oktober modtog Nordsjællands Politi et alarmopkald fra Bistrupvej i Birkerød. Her var to maskerede mænd trængt ind i en gule murstensvilla, mens et ægtepar - en mand på 70 år og en kvinde på 65 år, lå og sov.

Frederiksborg Amts Avis var på pletten og talte med ægteparrets datter, der fortalte, at forældre havde ligget og sovet, da de pludseligt hørte et vindue til badeværelset blive knust efterfulgt af et brag fra en kommode, der væltede.

- Min far skyndte sig op og prøvede at holde døren til soveværelset lukket, men den ene maskerede mand stak et gevær i klemme i døren. Min far forsøgte at holde fast i geværet, men pludseligt blev det drejet, så det sigtede på ham. Han fik afværget, lige inden der blev skudt op i loftet, fortalte datteren til avisen.

Da grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre er det endnu ikke kommet frem, hvad der var motivet for overfaldet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk