12. august 2020
Stolene er en del af udstillingen, men man må meget gerne sætte sig på dem. Og tager dem med rundt i barokhaven,? siger udstillingens kurator Marie Oxholm Zigler. Foto: Pernille Borenhoff
gallery icon

Se billedserie

Stolene er en del af udstillingen, men man må meget gerne sætte sig på dem. Og tager dem med rundt i barokhaven,? siger udstillingens kurator Marie Oxholm Zigler. Foto: Pernille Borenhoff
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svensk billedkunstner går i poetisk dialog med det franske barokanlæg i Holte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svensk billedkunstner går i poetisk dialog med det franske barokanlæg i Holte

Anna Bjergers udstilling 'Dark Light' er skabt netop til Gl. Holtegaard. Udstilling kan ses til og med 12. juli

Rudersdal Avis - 31. maj 2020 kl. 11:55
Af Pernille Borenhoff
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så lykkedes det. Efter måneders nedlukning er Gl. Holtegaard åbnet igen. Men ikke med sammen vilkår som tidligere. Indenfor i bygningen er der plads til ni besøgende og en enkelt ansat i receptionen. Udenfor har kunsthallen opstillet hvide telte og bænke, hvor ventende besøgende kan opholde sig, indtil det bliver deres tur til at blive lukket ind.

Restauranten er også åben, så det er også muligt at tilbringe ventetiden her.

Den aktuelle udstilling 'Dark Light' er skabt af den svenske billedkunstner Anna Bjerger netop til Gl. Holtegaard. Udstillingen er tilmed den anerkendte kunstners hidtil største udstilling i Danmark.

Dark og Light, mørke og lys, er hinandens modsætninger, og med den titel hentydes både til barokkens modsætningsfyldte udtryk og til kunstnerens værker, der netop tager afsæt i disse modsætninger.

Maler med stort M

Anne Bjerger er maler med stort M. Men udstillings første rum er dog en installation. Her mødes beskueren af en samling små og store lamper med skærme. Alle købt på lokale loppemarkeder i Sverige. Lamperne ser ud, som om de er skåret i træ. Men det er et synsbedrag, for de er bemalet med en ganske særlig teknik.

"Det er en teknik, som man ser mange steder i barokken. I mangel på træ eller marmor malede man, så det lignede netop træ eller marmor. I starten var det af nødvendighed, men senere udviklede det sig til at blive næsten lige så velanset som den ægte vare, fordi det er teknisk svært at male, så det ser ud som marmor eller træ," siger Marie Oxholm Zigler, der er udstillingens kurator.

Lamperne er placeret i bygningens midterakse og spiller op til den barokke symmetri, som Gl. Holtegaard og haven er opført i.

"Der er både modspil og humor i installationen, der bryder med barokkens pæne og sirlige udtryksform," siger hun.

Barokkens kontraster kommer også til udtryk i malerierne. I rummene til venstre for husets midterakse er værkerne mørke, mens de er lysere på den anden side af aksen.

"Hendes arbejde har dybe rødder i kunsthistorien og er samtidig tungt forankret i samtidskunsten. Hun mestrer teknikker fra både fortid og nutid," siger Marie Oxholm Zigler.

Anne Bjergers inspiration kommer ikke kun fra barokkunsten, men også fra fotografier, som hun finder i gamle bøger og magasiner.

"Hun er meget optaget af overgangen fra foto til maleri. Og af tidsaspektet. Hvor et foto på fx mobilen er hurtigt aflæst, så tager det så uendeligt meget længere tid at aflæse et maleri, og Anne Bjergers værker lægger op til, at man bruger tid på at afkode dem," siger hun.

Beskueren har rollen som en slags voyeur, der får et flygtigt glimt ind i fragmenterede, intime og private billedrum, der er både fascinerende og tiltrækkende. Og værkerne har nærmest filmisk karakter.

Udstillingen kan ses til og med den 12. juli.

Fakta
Anna Bjerger
Født 1973
Bor og arbejder i Småland

Uddannet fra Fine Art fra Central St. Martin's School of Art and Design og Royal College of Art

Udstillet på gallerier og museer i ind- og udland og er repræsenteret i museumssamlinger som Louisiana Museum for Moderne Kunst, Moderna Museet og Stedelijk Museum i Amsterdam.

  • Hvad: Dark Light
  • Hvor: Gl. Holtegaard, Attemosevej 170
  • Hvornår: tir.-søn. kl. 12-17. Tor. kl. 12-20
Maleværksted

I øvrigt har Gl. Holtegaard lavet et nyt tiltag - nemlig et maleværksted for både børn og voksne.

Her kan man slippe fantasien løs eller lade sig inspirere af de mange magasiner, lækre farver og papirer til selv at skabe egne værker, som man kan hænge op på stedet eller tage med hjem.

Det koster ti kroner.
Se www.glholtegaard.dk for yderligere information om udstillingen og eventuelle arrangementer.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?