20. februar 2020
På Ny Holte matrikel vil der næste skoleår starte en 0. klasse med 24 elever. Arkivfoto
På Ny Holte matrikel vil der næste skoleår starte en 0. klasse med 24 elever. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan fordeler eleverne sig til næste skoleår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan fordeler eleverne sig til næste skoleår

Færre elever betyder færre, men større 0. klasser til næste skoleår på kommunens skoler. I skoleåret 2020/2021 bliver der oprettet 22 0. klasser mod 25 året før.

Opdateret 12. februar 2020 kl. 10:29
Rudersdal Avis - 12. februar 2020 kl. 10:05
Af Mikkel Svinth Rødgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Folkeskolen 508 børn har søgt om optagelse på Rudersdal Kommunes nu otte folkeskoler og 12 matrikler til det kommende skoleår - et fald fra 545 året før, og antallet potentielle elever, 612, er også det laveste hidtil.

Børne- og Skoleudvalget besluttede sidste onsdag, hvordan disse børn skal fordeles ud på skolerne/matriklerne, og det har resulteret i, at der i skoleåret 2020/2021 bliver oprettet 22 folkeklasser med en samlet klassekvotient på 23,1 elev.

Det vil sige, at der bliver større, men færre klasser, og det bliver blandt andet tydeligt på den ny samlede Bistrup/Toftevang Skole, hvor der bliver en klasse mindre på matriklen i Toftevang, så der til næste år kun er 1 0.klasse.

På den samlede skole Dronninggård/Ny Holte Skole starter der også i næste skoleår 1 0.klasse i Ny Holte-matriklen og 2 på Dronninggård.

Høsterkøb Skole og Sjælsøskolen er jo en enhed nu, og det betyder, at Høsterkøb Skole kun får 1 0.klasse, mens Sjælsøskolen fortsat vil have to.

Nærum/Vangebo får samlet en klasse mindre. Det er Vangebo-matriklen, som kun får en klasse. Nærum Skole forsætter med to spor.

Skovlyskolen, Birkerød Skole, Trørødskolen og Vedvæk Skole var ikke berørt af skolesammenlægningerne og fortsætter derudover med et uændret antal spor henholdsvis 2, 3, 3 og 2.

Klassekvotient
Pr. 5. februar kommer kommunens skoler/matrikler til at have følgende klassekvotienter i det kommende skoleår:
  • Birkerød: 20,3
  • Bistrup: 23,5
  • Toftevang: 26,0
  • Dronninggård: 19,0
  • Ny Holte: 24,0
  • Høsterkøb: 24
  • Sjælsø: 21,5
  • Nærum: 24,5
  • Vangebo: 25
  • Skovlyskolen: 21,5
  • Trørødskolen: 25,7
  • Vedbæk: 25,5
  • Samlet: 23,1 elev pr. 0.klasse


Kilde: Rudersdal Kommune

Ifølge indstillingen ville man, for et imødekomme alle forældreønsker, have dannet 25 klasser med en klassekvotient på 20,4 elever og "flere steder med meget få elever."