1. oktober 2020
Rudersdal skal slet ikke betale mere i udligning end budgetteret, og det glæder borgmester Jens Ive. Arkivfoto
Rudersdal skal slet ikke betale mere i udligning end budgetteret, og det glæder borgmester Jens Ive. Arkivfoto
Foto: www.lplusv.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rudersdal slipper for ekstraregning til udligning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rudersdal slipper for ekstraregning til udligning

Borgmesteren glæder sig over, at en eventuel skattestigning kun vil komme kommunens egne borgere til gode

Rudersdal Avis - 12. august 2020 kl. 11:45
Af Frank S. Pedersen

De endelige beregninger af udligningsreformen viser, at ekstraregningen ender med noget, der er mindre end nul.

"Der bliver faktisk et mindre overskud i forhold til det budgetterede," fortæller borgmester Jens Ive (V).

Rudersdal betaler i forvejen knap halvanden milliard kroner i mellemkommunal udligning og havde i 2021 budgetteret med netto at skulle af med 1.451 millioner kroner. Beregningerne af de nye tal er på vej i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.

En god aftale

Ifølge borgmesteren er den forsvundne ekstraregning blandt andet en konsekvens af aftalen mellem Regeringen, Venstre, SF, De Radikale og Alternativet. Regeringens oprindelige oplæg ville have kostet Rudersdal over 200 millioner kroner ekstra, mens aftalen i første omgang barberede regningen ned til 110 millioner kroner.

"Vi har været bekymrede for, hvordan det endte, men siden aftalen har vi godt kunnet se, at det gik i den retning. Vi har så bare ventet på at få det bekræftet, og det har vi nu, så vi kan komme ud og fortælle de gode nyheder," siger Jens Ive.

Hvordan en forventet regning på 110 millioner kroner forsvinder forklarer han med, at rigtigt mange af reformaftalens udligningsparametre falder ud til Rudersdals fordel, og at bevægelser i skatte-indtægtsgrundlaget hjælper samme vej.

Vores penge

Umiddelbart betyder de nye tal også, at der ikke er grundlag for en skattestigning.

"I hvert fald ikke begrundet i udligning. Men i aftalen har vi fået lov til at hæve skatten uden at det bliver sanktioneret i udligningen. Det betyder, at hvis vi hæver skatten får vi alle pengene selv," forklarer borgmesteren, der godt kan finde nogle grunde til, at det kunne ske.

"Vi har i de seneste år gjort meget for kommunens ældre borgere, bygget nye plejehjem og så videre. Nu er det nok de yngres tur. Jeg kan godt få øje på et par skoler og nogle idrætsfaciliteter, der kunne trænge," byder han ind. Og påpeger i samme åndedrag, at det selvfølgelig er noget, der skal besluttes i de politiske forhandlinger mellem budgetpartierne.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?