25. oktober 2020
Rudersdal Avis 26. august, da beboere på Højleddet fortalte om deres oplevelser med hastighedsgrænsen på 50 km/t på villavejen.
Rudersdal Avis 26. august, da beboere på Højleddet fortalte om deres oplevelser med hastighedsgrænsen på 50 km/t på villavejen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet inviterer til yderligere dialog om lavere fartgrænser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet inviterer til yderligere dialog om lavere fartgrænser

Økonomi sætter grænser for, hvor hurtigt kommunens hastighdsplan kan gennemføres

Rudersdal Avis - 18. september 2020 kl. 11:45

Vi har tidligere i avisen beskrevet hvordan lokale borgere på en villavej i Gl. Holte ønskede hastighedsgrænsen sat ned fra 50 til 30 km/t og at kommunen faktisk var positive over for ønsket.

"Jeg er sådan set helt enig, og synes de har en pointe," sagde formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Court Møller (R).

Udvalget vedtog i april et oplæg til en hastighedsplan, der blandt andet vil sænke hastigheden på lokalveje i boligområder til 40 km/t.

"Måske endda til 30 km/t. Planen kigger på hastighederne med det lange lys på. Vores udfordring er, at politiet ikke er så åbne over for ændringer, vi oplever dem som meget restriktive i den forbindelse. Men en del af planen er at samarbejde med andre kommuner, der har de samme problemer, så vi sammen kan overbevise politiet," fortalte han.

Politiets svar

Avisen har forelagt Nordsjællands Politi kommunens oplevelser i forbindelse med ønsker om at sætte hastighedsgrænsen ned, og vi har modtaget følgende svar fra vicepolitiinspektør Steffen Østergaard:

'Vi vurderer kommunernes ønsker om nedsættelsen af hastigheden på lokalveje i boligområder ud fra bestemmelserne i Vejdirektoratets bekendtgørelse om lokale hastighedsnedsættelser, og går gerne i yderligere dialog med kommunerne om, hvilke løsninger, der er mulige og vil have den bedste effekt. Der kan fx være vejstrækninger, hvor det ikke vil være muligt alene at nedsætte den tilladte hastighed, men hvor der kan fastsættes en lavere hastighed i kombination med, at der etableres andre hastighedsdæmpende foranstaltninger som vejbump eller vejindsnævringer.'

Invitationen er hermed sendt videre til kommunen, der i oplægget til hastighedsplanen, selv gør opmærksom på, at 'Med de gældende lovkrav til fysiske hastighedsdæmpende foranstaltninger i hastighedszonerne med 40 km/t vil en gennemførelse af hastighedsplanen ikke være økonomisk realistisk på kort sigt. Hastighedsplanen skal derfor ses som en langsigtet strategiplan.'

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?