21. oktober 2020
Sognepræsterne i Rudersdal skriver på skift om aktuelle emner her i avisen. Denne gang er det sognepræst ved Bistrup Kirke, Linnéa Lund
Sognepræsterne i Rudersdal skriver på skift om aktuelle emner her i avisen. Denne gang er det sognepræst ved Bistrup Kirke, Linnéa Lund
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ønsket var... planen er...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ønsket var... planen er...

Sognepræsterne i Rudersdal skriver på skift om aktuelle emner her i avisen. Denne gang er det sognepræst ved Bistrup Kirke, Linnéa Lund

Rudersdal Avis - 05. oktober 2020 kl. 09:16
Af Linnéa Lund, sognepræst ved Bistrup Kirke

"Da Jesus gik videre så han Levi sidde ved toldboden, og han sagde til ham: 'Følg mig!' Og han rejste sig og fulgte ham" (Markusevangeliet kap. 2)

"I overgangen mellem gammelt og nyt er man altid alene", trøster min mand, imens han sætter en "Mission Impossible"-film på, nummer tre i en laaang række.

Dén byder nok ikke på nyt, snarere samme plot med en lækker kvinde, som måske er skurken, nogle biljagter og avanceret hemmeligstemplet software. I filmen i går balancerede Tom Cruise på et TGV-tog med 300 km/t forfulgt af en helikopter - inde i en tunnel.

Tju-bang. Og terapi. Eller en form for. En lillebitte pause fra at føle mig helt lost, fordi jeg har valgt at rejse fra den kirke som jeg holder så meget af.

Kaldet og af egen fri vilje - gudhjælpemig.

"Synes du ikke, at det kunne være en god idé at prøve noget nyt?," kunne Jesus have spurgt Levi, og os, i det kursiverede citat ovenover. Men Jesus kommer ikke hen til tolderen Levi, og spørger om han har tid og lyst til at følge ham. Lad os bare sige, at han trækker noget ned over hovedet på Levi, og os.

Den var ikke gået i dag. Tendensen i dag er kriteriet om, hvad vi synes om forskellige ting. Det er lige før vi spørger skolebørn om, hvor de synes Grønland ligger eller hvad de synes klokken er. Den går ikke hos Vorherre.

Gud har det nemlig med at invitere sig selv, en tradition han indførte allerede den første jul, da han blev menneske i Kristus. Han vendte op og ned på forestillingerne om Gud. Han gjorde den største til den mindste og den sidste til den første.

På samme måde har Gud tradition for at udvælge de "forkerte". Med Levi har han ikke udvalgt en solid borger med orden i religionen og moralen.

Det er opløftende ud over alle grænser, at Vorherre vælger at komme til os, før vi selv får taget os sammen til at invitere ham. Kaldet er dog ikke altid synkroniseret med kalenderen, og de fremtidsønsker vi måtte gå og have for os selv.

Levi rejser sig fra sit trygge levebrød, som om han ikke tænker over det. Han rejser sig, og dén bevægelse er en overgang. Hvem ved, om ikke han i den overgang tænker grænseløse tanker, og er grænseløst alene. I overgangen mellem gammelt og nyt er man altid alene.

Måske var det virkelig dumt eller måske var han bare vildt modig. Måske kunne han ikke lade være.

Jeg er glad for, at Levi har gjort det før mig. Så er jeg måske alligevel ikke helt alene.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?