29. marts 2020
Hanne Glibstrup Andersen er ny hoteldirektør i Comwell Holte. 

Foto: Mikkel Svinth Rødgaard
Hanne Glibstrup Andersen er ny hoteldirektør i Comwell Holte. Foto: Mikkel Svinth Rødgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny hoteldirektør: Det skal være rart både at være gæst og arbejde her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny hoteldirektør: Det skal være rart både at være gæst og arbejde her

36-årige Hanne Glibstrub Andersen er ny chef for Comwell Holte. Hun er allerede godt i gang med at lære sit nye lokalområde at kende

Rudersdal Avis - 16. februar 2020 kl. 09:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Pejsen knitrer fredag formiddag, da Hanne Glibstrub Andersen, den ny hoteldirektør i Comwell Holte, tager imod Rudersdal Avis. Ved flere borde blander kaffeduften sig med gæsternes småsnak, og her er i det hele taget rigtig rart at være. Præcis, som den ny hotelchef, gerne vil have det.

"Det vigtigste for mig som ny chef er at skabe et sted, hvor her er rart både at arbejde og være," siger 36-årige Hanne Glibstrub Andersen, som tiltrådte sin ny stilling efter endt barsel med barn nummer to i slutningen af november.

Et naturligt valg for lokale

Hanne Glibstrup Andersen har været ansat i Comwell-koncernen i en årrække, og hun kommer fra en stilling i Comwell Roskilde, hvor hun var ansvarlig for receptionen og rengøringsafdelingerne.

Nu er hun steget i graderne som hoteldirektør for de godt 36 fastansatte i hotellet på Kongevejen, og hun er allerede i gang med at lære området at kende. Også fordi lokalområdet er utrolig vigtigt for hotellet. Nok kommer overnattende gæster ofte udefra, men hun vil meget gerne gøre, at Comwell Holte fortsat kommer til at danne rammen for rigtig mange lokale begivenheder - og lokales begivenheder:

"Vi skal jo gerne være et naturligt valg for alle de virksomheder, som gerne vil holde et møde uden for virksomheden. Eller noget privat, det kan jo være hvad som helst lige fra bryllup til begravelse," siger den ny hoteldirektør, Hanne Glibstrup Andersen.