24. september 2020
Det varer lidt før skolebørnene kan være så tætte, som her på billedet. Det gælder stadig om at holde afstand og passe på hinanden. Arkivfoto
Det varer lidt før skolebørnene kan være så tætte, som her på billedet. Det gælder stadig om at holde afstand og passe på hinanden. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu starter skolen igen - coronaen er der stadig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu starter skolen igen - coronaen er der stadig

Der er fortsat stramme coronarestriktioner på plads, når Rudersdals unger begynder et nyt skoleår i dag mandag. Kommunen ser situationen op, før man åbner yderligere

Rudersdal Avis - 10. august 2020 kl. 11:55
Af Mikkel Svinth Rødgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I dag ringede det igen ind for Rudersdals mange skolebørn, efter en forhåbentlig dejlig sommerferie.

Men... coronavirussen er altså ikke forduftet i løbet af sommeren, og i Rudersdal er der stadig en række restriktioner på plads for at forhindre smittespredning og nye nedlukninger.

Her er de forholdsregler, som skolerne skal handle ud fra, når det nye skoleår begynder.

Selve skoledagen

Skoledagen bliver stadig påvirket af de regler, som gjaldt før sommerferien.

På skolerne gælder det derfor forsat, at børn og voksne skal have et begrænset antal kontakter og holde en meters afstand, medmindre undervisningen ikke kan gennemføres som konsekvens af afstandskravet.

Det skal sikres ved, at:
Møde- og pausetiderne vil fortsat være forskudt som det var før sommerferien.

Klassen danner fortsat ramme for de aktiviteter der sker på skolen og i SFO/SFK. Kræver en aktivitet eller situation, at børn mødes på tværs af klasser, så vil det så vidt muligt ske i faste grupper, og der skal altid vaskes hænder før og efter aktiviteten.

Skoledagen vil desuden være planlagt med så få personaleskift som muligt, så eleverne ikke er sammen med flere lærere og pædagoger end højst nødvendigt.

Hygiejne og rengøring

Reglerne for håndhygiejne er uændret. Det vil sige, at alle fortsat skal:

Vaske hænder ved ankomst til og afgang fra skole, mellem forskellige opgaver og aktiviteter, før spisning, efter toiletbesøg og efter host/nys i hænder eller engangslommetørklæde.

Endvidere vil der forsat være hyppig og gentagen rengøring af kontaktflader i alle lokaler og efter situationer med mange elever samlet et sted. Legetøj og møbler, der ikke kan rengøres, vil fortsat være pakket væk til efter corona-epidemien.

Forældres adgang

Forældre skal indtil videre blive uden for skolen, selvom retningslinjerne for forældreadgang til skolen er blødt op, og flere kommuner har valgt at byde forældrene indenfor på skolen igen.

Af hensyn til smittespredning har Rudersdal Kommune besluttet at se situationen an, før man åbner op for denne mulighed.

Det betyder, at aflevering og hentning fortsat skal ske udenfor skolen.

Tilbage fra udlandet

Familier, der har været på ferie uden for de af udenrigsministeriet anbefalede områder, skal have været hjemme i 14 dage, før deres barn kan komme i skole.

Det betyder, at børn ikke kan starte i skole, før de 14 dage er overstået. I det tilfælde, at man er nødt til at holde sit barn hjemme, skal det oplyses til skolen.

Klar til nye udbrud

Rudersdal Kommune fastholder muligheden for at genoptage nødundervisning, hvis der opstår lokale udbrud af Corona

Corona-situationen ændrer sig løbende og selvom skolerne starter skoleåret med at byde alle elever velkommen indenfor, så kan der stadig opstå situationer, hvor skolerne bliver nødt til at genoptage fjernundervisning eller tage andre forbehold, hvis der udbryder smitte.

Har debatten om sexisme taget overhånd?