7. august 2020
Med mobile stativer vil man kunne spille discgolf i Rude Skov, da det ingen tilladelse kræver, lyder det fra skovrider. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
Med mobile stativer vil man kunne spille discgolf i Rude Skov, da det ingen tilladelse kræver, lyder det fra skovrider. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturstyrelsen er på sagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturstyrelsen er på sagen

Styrelsen er længe om at tage en beslutning om discgolf i Rude Skov, fordi sporten er så ny, at man ikke har retningslinjer, siger skovrider

Rudersdal Avis - 10. juli 2020 kl. 12:05
Af Mikkel Brøgger Petersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Naturstyrelsen vurderer fortsat, om en discgolfbane kan etableres i Rude Skov. Og det tager "desværre" en del tid endnu, siger skovrider Kim Søderlund.

arrow Læs også: Kritiserer forhaling af discgolfbane

Naturstyrelsen i Hovedstaden har de seneste år været ramt af en sparerunder og sammenlægning. Det har medført et stort arbejdspres, og man har været nødt til at prioritere, hvilke opgaver der skulle løses med det samme - og hvilke der blev sat i bero, fortæller skovrideren.

Skuffelse og glæde

"I 2018 havde det tidligere Naturstyrelsen Hovedstaden samarbejdet med Morten Sandorff om etablering af en discgolfbane. Man var kommet til det stadie, hvor der skulle ansøges om de nødvendige tilladelser hos Miljøstyrelsen og Rudersdal Kommune. For at der kan søges om sådanne tilladelser kræves, at etableringen er i overensstemmelse Naturstyrelsens driftsplaner for det pågældende areal. Det sidste var ikke tilfældet, og derfor skulle der først skaffes en planændring," siger Kim Søderlund og fortsætter:

"Det var min vurdering, at den videre proces krævede en del arbejde, og det ikke var sikkert, at man ville få de nødvenlige tilladelser. Derfor satte jeg projektet i bero, vel vidende at jeg skuffede discgolfspillerne, men også vidende at mange fra fx Danmarks Naturfredningsforening ville være tilfredse, da de ikke ønsker, at der etableres en discgolfbane det pågældende sted," siger han.

Ny sport

Kim Søderlund fortæller, at Morten Sandorff kontaktede Naturstyrelsen igen i marts i år, og den henvendelse er man i gang med at kigge nærmere på.

"Men vi har ikke retningslinjer for discgolf, som vi har til MTB, fordi det er en forholdsvis ny sport for os at tage stilling til. Derfor tager det ekstra tid at behandle sådan en henvendelser," siger han og fortæller, at han har foreslået et alternativ.

"Jeg har foreslået Morten Sandorff, at de udviklede nogle mobile stativer, så en bane kunne stilles op til spil i en weekend og så tages ned igen. Det vil blot kræve en tilladelse af Naturstyrelsen, og den vil de typisk få, hvis det ikke kolliderer med andre organiserede aktiviteter i skoven," siger han.

Kan ikke forbyde MTB

Adspurgt, hvorfor man kan tillade MTB og en lysløjpe, siger han:

"Ifølge loven må man cykle på skovens veje og stier, og i praksis kan vi ikke forbyde MTB på stierne, da det kræver en god grund og ikke mindst en kraftig skiltning. Lysløjpen blev etableret for rigtig mange år siden. Som udgangspunkt vurderer Naturstyrelsen pt. at der ikke skal etableres nye lysløjper i skovene, både for at bevare skovens mørke, men også fordi de nye pandelamper har gjort det muligt at færdes i skoven, når det er mørkt," siger han.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?