7. august 2020
Morten Sandorff mener, at en discgolfbane er oplagt til Rude Skov. Også selv om skoven bliver udlagt som urørt skov. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
gallery icon

Se billedserie

Morten Sandorff mener, at en discgolfbane er oplagt til Rude Skov. Også selv om skoven bliver udlagt som urørt skov. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kritiserer forhaling af discgolfbane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kritiserer forhaling af discgolfbane

I over to år har Morten Sandorff arbejdet hårdt på en discgolfbane i Rude Skov. Han frygter, at det store arbejde er forgæves, da planerne endnu ikke er blevet godkendt.

Rudersdal Avis - 10. juli 2020 kl. 11:45
Af Mikkel Brøgger Petersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skråt over for Rudegaard Stadion inde i Rude Skov viser formand for Rudersdal FC vej mod det sted i skoven, hvor man håber at få anlagt en discgolfbane.

arrow Læs også: Naturstyrelsen er på sagen

Med livlige fagter og entusiasme i stemmen fortæller han om de planer, som man i over to år har brugt flere hundrede timer på.

"Rudersdal Kommune vil gerne have en discgolfbane og lokale kræfter til at drive det. Vi stiftede klubben Rudersdal FC. Vi indgik i tæt samarbejde med kommunen og Naturstyrelsen om at lave discgolfbanen drevet af kommunen og Naturstyrelsen. Vi brugte lang tid på det og skaffede finansiering. Der blev lavet en samarbejdsaftale, og da vi skulle i gang, kom en ny skovrider, som lukkede det ned. Kommunens embedsværk tør ikke reagere og lader igen et stort stykke frivilligt arbejde være spildt," fortæller Morten Sandorff.

Absurd

Morten Sandorff fortæller om den modstand, planerne har mødt.

"Vi har fået at vide, at det er en meget skovfremmed installation. Men det er jo ikke en golfbane. Der skal være et spor i skoven og en kurv for enden, så miljøbelastningen er meget lav," siger han.

Det undrer i øvrigt formanden, at der er fundet plads til blandt andet en ti kilometer lang mountainbike-rute i skoven.

"Vi får at vide, at en discgolfbane er meget skovskæmmende, men det er en typisk skovaktivitet. Og det er absurd, når der er et MTB-spor, som hele verden kommer og bruger, og som har mange hop og opbygninger, og som går hårdt ud over naturen. Den er i et mere beskyttet område, end hvor vores bane skulle ligge. Det er absurd, at de må bygge, hvad de vil, men vores kurve kaldes skovfremmede. Det er absurd, fordi en discgolfbane er skovvenlig. I udlandet er der mange discgolfbaner i skove. Det er en meget skovtypisk aktivitet," siger han.

Skoven har førsteret

En lignende sag har været rejst i Folketinget. SF' Trine Torp spurgte om "etablering af permanente sportsanlæg i et skovområde som værende forenelig med områdets kommende status som urørt skov". Urørt skov er ifølge Naturstyrelsen skove, hvor skovdriften er ophørt. Spørgsmålet blev stillet, efter planer om en permanent discgolfbane i Arresødal Skov i Halsnæs Kommune.

Miljø- og Fødevareminister Lea Wermelin (S) svarede, at Naturstyrelsen kræver, at planerne realiseres "på den urørte skovs præmisser".

"Det indebærer, at den urørte skov vil få lov at udvikle sig naturligt, uden at der vil blive taget hensyn til discgolf. På længere sigt forventer Naturstyrelsen derfor, at banen nedlægges," skriver ministeren.

Svære forhold for leg

Diskussionen om en discgolfbane i Rude Skov rammer lige ned i Regeringen og aftaleparterne bag finanslovens ønske om at udpege mere urørt skov. Rude Skov er på listen over potentielt urørt skov, ifølge Naturstyrelsen. Beslutningen træffes i løbet af 2020.

Men urørt skov udelukker ikke aktiviteter i skoven, siger Morten Sandorff.

"Skoven skal have lov at være der naturligt, men det forbydes ikke, at der gerne må være aktiviteter i urørt skov," siger han og mener, at hvis der siges nej til en discgolfbane, siger man nej til aktiviteter i Rude Skov.

"Hvis der ikke reageres i Rudersdal Kommune, så kan man ikke lave flere aktiviteter i Rude Skov," siger han.

Afventer afgørelse

Formand for Miljø- og Teknikudvalget i Rudersdal Kommune, Court Møller (R), fortæller, at kommunen ser positivt på planerne om en discgolfbane, men:

"Den ligger i Naturstyrelsen, som har den til behandling. Og så må vi se, hvad de vender tilbage med. Skulle det blive negativt, må vi se, om vi kan finde andre egnede steder, eller om man måske kan nedskalere projektet. Men det kan være svært at finde en anden skov i Rudersdal Kommune," siger han.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?