24. oktober 2020
På søndag kan man deltage i en helt særlig interaktiv teaterforestilling med skuespilleren Elin Fredrikson (tv.), musikeren Niels-Erik Wischmann og forfatteren Iben Claces. Pressefoto
På søndag kan man deltage i en helt særlig interaktiv teaterforestilling med skuespilleren Elin Fredrikson (tv.), musikeren Niels-Erik Wischmann og forfatteren Iben Claces. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Interaktiv teateroplevelse mellem træerne i Rude Skov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Interaktiv teateroplevelse mellem træerne i Rude Skov

Midt i Rude Skovs grønne rum kan man i weekenden opleve forestillingen Det Grønne Rum.

Rudersdal Avis - 26. september 2020 kl. 08:56
Af Mikkel Svinth Rødgaard

Søndag 27. september har borgerne i Rudersdal nemlig mulighed for gratis at opleve en interaktiv teaterforestilling på en af de smukkeste pletter i Rude Skov; Skovbasen ved Ebberøddam i Birkerød.

Under de kæmpemæssige bøge og grantræer på naturens scene møder publikum skuespilleren Elin Fredrikson, forfatteren Iben Claces og musikeren Niels-Erik Wischmann.

Sammen skal de i løbet af forestillingen udvikle ideer til, "hvordan vi kan bevare og benytte vores fælles grønne rum. En oplevelse der ikke kun efterlader refleksion, men også helt konkret nytænkning til hvordan vi i fremtiden kan tænke bæredygtige fysiske og mentale rum i vores regioner. Resultatet af forestillingen bliver efterfølgende overdraget til kommunen," lyder det i en pressemeddelelse.

Oplagt levende ramme

Forestillingen er inspireret af den internationalt prisbelønnede innovationsmetode "Kunstgreb," og bliver her for første gang afviklet under åben himmel.

"Kunst i en skov kan måske lyde underligt eller absurd. Er netop naturen ikke tilstrækkelig til at give os berigende oplevelser? Jo, og netop derfor synes vi, at det er et oplagt sted at bruge som levende ramme, som en organisk medfortæller der kan give os ny indsigt og åbne perspektivet," fortæller idémanden bag Kunstgreb Niels-Erik Wischmann og fortsætter:

"Nogle gange forstår vi ikke kunsten. Og det kan også være en stor styrke. Hver af os kan opleve noget som det tager tid at fordøje - og det er sundt. Vi bliver udfordrede, pirrede, overraskede, væmmes måske? I forhold til hvad? Ja, det er et af de spørgsmål kunsten mester at stille. Svarene danner, uddanner og udvikler os. Som mentale vitaminindsprøjtninger. Skaber erindringer, laver nye sammenhænge, får os til at undre os, gør os nysgerrige, skaber klarhed. Og klarhed er der brug for til, at udvikle os individuelt og sammen lokalt. Det er det forestillingen går ud på," siger han.

Fakta
Det grønne rum
Arrangementet er støttet af Kulturministerriet og er målrettet et voksent publikum

Hvor: Skovbasen ved Ebberød Dam, Sophie Magdalenes Vej, Birkerød

Hvornår: Søndag 27. september klokken 15-18

På grund af corona er der kun plads til 40 deltagere

Billetter efter først til mølle-princippet. Interesserede kan skreve til info@winnovatioin.dk om det ønskede antal gratis billetter.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?