16. juli 2020
Formanden for Byplanudvalget, Anne Christiansen (L), er ikke uenig i, at det giver god mening at genopfriske ældre lokalplaner, men hun påpeger, at det er meget omfattende og ressourcekrævende arbejde
Formanden for Byplanudvalget, Anne Christiansen (L), er ikke uenig i, at det giver god mening at genopfriske ældre lokalplaner, men hun påpeger, at det er meget omfattende og ressourcekrævende arbejde
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grundejerforening vil have kommunen til at opdatere forældede lokalplaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grundejerforening vil have kommunen til at opdatere forældede lokalplaner

Holte Grundejerforening vil have kommunen til at opdatere sine lokalplaner, fordi de hverken i ånd eller bogstav er tidsvarende. Ekspert bekræfter, at ældre lokalplaner ikke har taget højde for udviklingen i byggeriet. Det er meget billigere at bygge stort i dag

Rudersdal Avis - 25. juni 2020 kl. 11:45
Af Mikkel Svinth Rødgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mange af Rudersdals lokalplaner er af ældre dato. For mange, mener Holte Grundejerforening, som mener, at kommunens lokalplaner forældede og bør opdateres, så man undgår, at nye tilflyttere altid bygger højt og stort på bekostning af deres naboer.

arrow Læs også: Grundejere: Nybyggeri ødelægger kvarterer og kommunen gør ikke nok

Lokalplanen, som regulerer byggeriet i det område Holte Grundejerforening dækker, er for eksempel fra 1985.

"Nu om stunder kan du bygge for meget færre penge, end du kunne i 1985. Du kan få bygget et hus på 300 kvadratmeter for tre millioner kroner, som nærmest kommer i færdige kasser, i dag. Alle der flytter til denne her kommune, eller i hvert fald mange, har råd til for tre millioner kroner at få bygget noget, der er meget højt og bredt og som slet ikke passer ind. Det er det, vi ser i Trørød, Vedbæk, Søllerød, Holte - sikkert i hele kommunen. Man bygger til grænsen," siger Søren Gottfredsen, kasserer og sekretær i Holte Grundejerforening.

Det betyder for eksempel, at når der står i lokalplanen, at man må bygge i to etager, så kan man udnytte det helt anderledes end i firserne, mener han:

"Kommunen arbejder med et niveau eller to niveauer, og jeg mener, der er meget stor forskel på at bygge 1. sal og på at bygge to etager, som man gør nu. Det var helt en anden opfattelse af to etager, man havde i firserne. Da var første sal et loft til kip. I dag er andet niveau en fuld etage med panoramavinduer. Der mener vi, at tiden er løbet fra den gamle lokalplan," siger han og fortsætter:

"Hvis du som nabo har haft en have, hvor du kunne nyde freden, og du så lige pludselig får en nabo med store panoramavinduer, som kan se lige ned i din have, så er værdien bare ikke den samme som før. Din nye nabo opfylder jo reglerne om to etager, og han har fået lov til at bygge af kommunen. Men man kan ikke sige, at det opfylder kommunens egen Arkitektur- og Bevaringspolitik, for man bygger ikke i respekt for sine omgivelser," siger han.

Udsigt over naboens have

Fagekspert og arkitekt i Bolius, Tine Nielsen, er enig i, at tiden kan løbe fra en lokalplan.

"Når man laver en lokalplan har den selvfølgelig en hensigt, og det er klart, at de restriktioner og begræsninger, som er skrevet ind i lokalplanen er tænkt ud fra den tids måde at bygge og tænke byggeri på," siger hun og fortsætter:

"I firserne havde man en anden holdning til, hvordan man byggede. Man byggede for sig selv og man tog hensyn til naboerne. For eksempel var gennemsnitsstørrelsen på husene langt mindre, og så havde man hverken byggeteknik eller ønsker om de her store vinduespartier mod naboerne, som de store typehusfirmaer sælger i dag. I deres præsentationsmateriale ligger husene altid med en smuk udsigt over vand eller smuk natur. I den fase kan man godt glemme, at, det man i virkeligheden får, er et panoramevindue med en storslået udsigt over naboens have," siger Tine Nielsen.

En politisk prioritering

For velhavende kommuner som Rudersdal præsenterer udviklingen et dillemma. For man vil jo gerne tiltrække velhavende skatteborgere, og de vil i mange tilfælde gerne have muligheden for at bygge huse med mange kvadratmeter, oplyser Tine Nielsen.

Og så er det samtidig et tungt arbejde at opdatere lokalplanerne.

Det sidste bekræfter formanden for Byplanudvalget i Rudersdal, Anne Christiansen (L).

"Det er ikke fordi, vi ikke vil opdatere lokalplanerne, så de for eksempel bliver mere restriktive i forhold til arkitekturen og husets placering på grunden. Men det er et sindssygt omfattende arbejde at opdatere lokalplanerne, så det er jo et spørgsmål om prioriteringer og ressourcer," siger hun.

Hun fremhæver den lokalplan, som man vedtog i februar som har udpeget kommunens bevaringsværdige bygninger på tværs af eksisterende lokalplaner, og hun er i det hele taget ikke uenig i, at det giver mening at opdatere kommunens lokalplaner:

"Der er hele tiden rigtig mange lokalplaner undervejs, og det handler meget om bebyggelser, som er bevaringsværdige og har et fælles præg, som man prøver at bevare. Og det er rigtigt, at der er en del lokalplaner, der er af ældre dato og godt kunne trænge til en genopfriskning. Men jeg kan ikke love, hvornår det sker," siger Anne Christiansen.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?