12. juli 2020
Søren Gottfredsen og Jesper Werner - henholdsvis sekretær og kasserer og næstformand i Holte Grundejerforening
Søren Gottfredsen og Jesper Werner - henholdsvis sekretær og kasserer og næstformand i Holte Grundejerforening
Foto: Mikkel Svinth Rødgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grundejere: Nybyggeri ødelægger kvarterer og kommunen gør ikke nok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grundejere: Nybyggeri ødelægger kvarterer og kommunen gør ikke nok

Nye tilflyttere river ned og bygger nyt, større og højere til gene for naboer og til skade for villakvarterne. Holte Grundejerforening mener ikke, at kommunen gør nok. I stedet ser man gennem fingre med ulovligt byggeri. Udvalgsformand uenig i den kritik

Rudersdal Avis - 24. juni 2020 kl. 11:45
Af Mikkel Svinth Rødgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er på én gang rigtig attraktivt og dyrt at købe hus i Rudersdal Kommune, men dem, som flytter hertil, har til gengæld ofte penge nok, og det truer de gamle villakvarterer og går ud over naboerne, mener kommunens største grundejerforening arealmæssigt, Holte Grundejerforening.

arrow Læs også: Grundejerforening vil have kommunen til at opdatere forældede lokalplaner

For det sker nemlig ofte, at de velhavende nytilflyttere river det eksisterende hus ned, uanset standen, og bygger en ny bolig lige til grænsen af, hvad lokalplanen tillader. Og ofte også over, hvad den aktuelle sagsbunke på cirka 100 lovliggørelsessager i Rudersdal Kommune kan bevidne.

"I kommunens egen handlingsplan fra 2016 står der, at nybyggeri for så vidt muligt skal indgå i områdets samlede udtryk. Det gør det ofte slet ikke, og det er der mange grelle og tydelige tegn på. Man kan køre rundt rigtig mange steder i Vedbæk, Trørød, Søllerød-området eller ad Dronninggårds Allé. Alle de steder, hvor folk har penge, kommer folk ind og bygger det maksimale af, hvad man må," siger næstformand i Holte Grundejerforening, Jesper Werner og fortsætter:

"Det er jo et kæmpe problem, hvis man godt kan lide byggestilen, som er 80 eller 100 år gammel, at alle, der flytter til Rudersdal, river det eksisterende hus ned, uanset hvordan det ser ud og bygger maksimalt store uskønne huse, som formentlig ikke engang får lov at blive stående. Der er et eksempel ovre på Skovmindevej med et hus, som blev købt for 14 millioner kroner, blev fuldstændig totalrenoveret og så alligevel revet ned af en ny køber to år efter."

Ekspert bakker op

Tine Nielsen er arktitekt og fagekspert i Bolius Boligejernes Videnscenter. Og hun kan i høj grad nikke genkendende til den tendens i byggeriet, som Holte Grundejerforening beskriver:

"Det sker jo i gamle kvarterer i attraktive områder omkring København og Aarhus. Så køber man en grund med et hus, og så river man det ned og bygger på en helt anden måde og langt større. For dem, der så bor i området, kan det være en stor forandring, dels fordi det kan spolere områdets karakter, og dels fordi man får naboerne meget tættere på end tidligere, fordi man bygger større og voldsommere med større vinduespartier og kviste og med hævede terrasser og så videre," siger Tine Nielsen.

Hvor de fleste måske køber et nyt hus, så handler det for mange af de velhavende boligkøbere kun om den grund, huset ligger på.

"I attraktive områder som Holte eller Søllerød er det byggegrundene, man går efter, og hvis man havde kunne købe en grund, der var fire gange så stor, havde man også haft både penge og vilje til det. Men de findes bare ikke de områder. Men så bygger man stort alligevel, fordi det er det, man vil have, og så propper man alt for meget ind på grundene. Plus at man også bygger carporte og lignende, som også får en bygningsmæssig karakter, og de tæller jo heller ikke med i bebyggelsesprocenten," siger hun.

Kommunens skyld

I Holte Grundejerforening giver man Rudersdal Kommune en stor del af skylden for denne udvikling. For det første, mener de, fordi kommunen ikke vil opdatere forældede lokalplaner, som ikke dæmmer op for moderne byggestil, og desuden er alt for lempelig i forhold til nybyggeri og for inkonsekvent, når det kommer til at håndhæve de mange tilfælde af ulovligt byggeri, som bliver opført.

"Der er masser af tilfælde af ulovligt byggeri bare her i området. Her i området er der for eksempel en villa, hvor bygherren kørte jord ind på grunden i fire dage, så huset kunne ligge højere. Så kunne han pludselig kigge ud over husene, der ligger ned mod søen, og så kan han se hele søen. Dengang kontaktede man kommunen, og fortalte dem, at der blev kørt jord på, men der skete intet," siger grundjerforeningens sekretær og kasserer, Søren Gottfredsen, og viser et udprintet billede af den nye bolig og naboens, som synligt ligger væsentligt lavere.

Jesper Werner fortsætter.
"Der står i lokalplanen, at man må terrænregulere en halv meter. Man må altså ikke påføre jord med lastbiler fire dage i træk, sådan at alle folk i det her område går og taler om den høj, der er blevet skabt. For så kan alle jo gøre det," siger han.

De giver adskillige andre eksempler med ulovligt byggeri med billeddokumentation, som vi ikke vil udpege her, som illustrerer deres pointer. Og de frygter begge, at kommunens manglende indsats i byggesager skaber præcedens. For hvis det ikke har nogen konsekvenser at bygge ulovligt, så udvides rammerne for acceptabelt byggeri helt naturligt.

"Man gør ikke noget, og det har kommunen ellers pligt til. Men hvis det er svært, gør de ikke noget. Så håber de bare, at sagen går væk og naboerne giver op. De fleste borgere giver jo op til sidst, og det virker helt klart som kommunens strategi," siger Jesper Werner, og Søren Gottfredsen fortsætter:

"Hvis fru Hansen gør noget ulovligt, kan kommunen magte hende, og så kommer de jo med skriverier og så videre. Og så bliver Fru Hansen bange, for kommunen kan tryne hende. Kommer der derimod en meget ressourcestærk modpart, som måske selv er advokat eller har et kæmpe advokatfirma i ryggen, og de så tager kampen med kommunen, så giver kommunen på et tidspunkt op, fordi det er for dyrt," siger han.

Stor sagsbunke

Rudersdal Avis skrev i for godt et år siden om den meget store bunke af sager om ulovligt byggeri, som ventede på at blive behandlet i Rudersdal Kommune. Der var over 200 af de såkaldte lovliggørelsessager i april 2019, og selvom det tal er godt halveret i dag, så er der stadig meget arbejde at gøre for forvaltningen.

Disse lovliggørelsessager er nemlig tegn på, at mange søger dispensation efter byggeriet er opført, og det skaber et stort pres på kommunen. For de sager er dyre at føre - ikke mindst fordi kommunen kan møde en modstander med store ressourcer på sin side.

"De fleste mennesker har ikke råd til at tage chancer, når de skal bygge, fordi man gerne vil have byggeri for pengene, og man har heller ikke råd til at stille op med et regiment af advokater. Men der er jo nogle af dem, der bygger i sådan nogle attraktive kvarterer, som simpelthen tager chancen og bygger noget, og så ved man godt, at der efterfølgende kommer en vurdering af, om generne er så store i forhold til det økonomiske, der er, ved at rive det ned. Det sker, men kun sjældent, for det er en lang og dyr sag for både kommune og bygherren," siger Tine Nielsen fra Bolius.

Udvalgsformand uenig

I kommunens byplanudvalg har man selvfølgelig lagt mærke til omfanget af nybyggeri, som finder sted i Rudersdal, men udvalgets formand, Anne Christiansen (L) er uenig i, at kommunens indsats er utilstrækkelig.

"Alle har jo konstateret, at der bliver købt for at rive ned og bygge nyt. Det er der dybest set ingen, der er interesseret i, i hvert fald i forhold til bevaringsværdige huse. Det er derfor, at man dels har lavet en arkitektur - og bevaringspolitik tilbage i 2016, og så i forbindelse med Kommuneplanen i 2017 blev alle bevaringsværdige huse optegnet. Senest har så vi i år vedtaget en temalokalplan for bevaringsværdige bygninger," siger Anne Christiansen.

Hun er heller ikke enig i, at kommunen ikke forfølger sager om ulovligt byggeri.

"Jeg ser rigtig mange sager, hvor vi ikke giver dispensation, men fastholder. Men der bliver selvfølgelig givet dispensationer. Det er trods alt ikke et museum, vi bor i," siger hun, og fortsætter:

"Problemet er jo, at sager om ulovligt byggeri tager tid. Hver gang der er en eller anden protest eller indsigelse, så går der jo tid med det, og hvis kommunen fastholder, at sagen ryger i Nævnenes Hus, så går der to år med det. Det tager tid at komme igennem med en sag, siger Anne Christiansen.

Så når Holte Grundejerforening har en opfattelse af, at kommunen ikke forfølger sagerne, hvis de er for besværlige og ikke følger sagerne til dørs. Tager de så fejl?

"Ja. Det vil jeg sige. Og det er da ærgerligt, at det er den opfattelse, de har," siger formanden for Byplanudvalget, Anne Christiansen.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?