29. oktober 2020
Da parret fyldte 60 inviterede de familien på tur til Tyrkiet.  "All Inclusive selvfølgelig," siger Ove og griner.
gallery icon

Se billedserie

Da parret fyldte 60 inviterede de familien på tur til Tyrkiet. "All Inclusive selvfølgelig," siger Ove og griner.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En helt almindelig ualmindelig familie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En helt almindelig ualmindelig familie

I mere end 40 år har Birthe og Ove været plejefamilie i Birkerød. Gennem årene har 14 plejebørn og ti akut anbragte barn fundet et trygt og stabilt hjem hos dem, og parret holder stadig fast i deres kæmpefamilie

Rudersdal Avis - 21. august 2020 kl. 11:48
Af Signe Steffensen

I parcelhuset på Skovgårdskrogen er der rent og pænt og rart at være. I stolen ligger katten og udsender en fredfyldt snorken. Væggene er dekoreret med masser af billeder af børn og voksne i skyndsom blanding, tydeligvis taget over en lang årrække. Der er dækket op ved spisebordet, og Birthe skænker kaffe.

arrow Læs også: Det gode hjerte og kærligheden er ikke altid nok

Sammen med Ove bor hun her i et klassisk parcelhus i Birkerød. Det sidste af flere som parret har boet i. For plads har altid været en vigtig faktor. Men når det er sagt, så er det ikke de fysiske rammer, der skaber et trygt og godt hjem.

Det er Birthe og Ove.
Som de sidder der i køkkenet og fortæller deres fantastiske historie, så udstråler de noget varmt og kærligt og ikke mindst bundsolidt.

Birthe og Ove bliver stående, også når alt andet i verden synes at være kaos. Her er regler og rutiner og styr på hverdagen. Et fredfyldt helle for nødstedte børn, og dem har der været en del af. Gennem årene har de haft 14 plejebørn og ti akut anbragte børn boende ud over deres biologiske barn.

Birkerødder

De er begge vokset op i Birkerød. Første gang de rigtigt mødte hinanden var på en lokal dansebar, da de var 17 år. Men her var de begge afsat til anden side, så det var først nogle år senere, at de blev kærester. Ikke under de nemmeste betingelser.

Ove skulle udsendes til Cypern som soldat og Birthe læste til pædagog i Jylland. Men kærligheden holdt, og parret endte med at flytte sammen i en lejlighed i Birkerød. Ove arbejdede som murer og Birthe som pædagog i en lokal børnehave.

De var 27 år og drømte om at stifte familie.

I den institution Birthe arbejdede i var et sæt tvillinger. Det var to drenge, og hun havde hørt dem fortælle, at de af og til blev ladt alene. Det skar hende i hjertet, så Birthe tog fat i moderen og sagde, at hvis hun var i nød, så ville hun godt se efter drengene engang imellem, så de ikke skulle være alene.

Kort tid efter - en dag Ove var alene hjemme, ringede tvillingernes mor på døren. Han åbnede, og der stod kvinden med ikke ét men to hold tvillinger. Hun sagde:

"Birthe har lovet, at hun ville se efter børnene."

Og så bød Ove dem inden for.
Plads til en til

Det viste sig, at moderen havde svært ved at tage sig af sine børn. Birthe og Ove sagde ja til at være plejeforældre for drengene, mens der blev fundet en anden familie til de to storesøstre.

Men pigerne var ulykkelige, hvor de var, og savnede deres mindre søskende, og så blev Birthe og Ove enige om, at det nok var bedst, hvis alle fire boede hos dem.

På få uger var det unge par uden børn vokset ud af deres lille hus og måtte finde et større at bo i, hvor der var plads til dem alle seks.

"Det var aldrig sket i dag, men det kunne lade sig gøre dengang," fortæller Birthe med et smil.

Ikke lang tid efter blev Birthe gravid.

Det lå parret på sinde, at de fire børn ikke skulle føle sig udenfor, når Birthe og Ove skulle være forældre, men, at de skulle være en del af oplevelsen, og derfor var de også alle fire med til fødslen. Og ikke nok med det, så havde Birthe og Ove også sørget for at tage lidt ekstra familie med, så der var nogen til at tage sig af børnene, hvis der nu skulle opstå komplikationer. Det gjorde der heldigvis ikke.

Men det store fremmøde gjord indtryk på overlægen.

I et virkeligt fint brev til sine forældre har parrets biologiske datter Signe-Marie siden skrevet med sirlig barneskrift, hvor taknemmelig hun er over at blive født ind i et hjem med så meget kærlighed.

Et af den slags klenodier, der er blevet rammet ind.

For selvfølgelig har der været tidspunkter, hvor også Signe-Marie syntes, at det blev lidt for meget. Men heldigvis betragter hun i dag sine mange søskende som en gave.

Ekstra bagværk

"Når vi blev inviteret ud, fandt vi hurtigt ud af altid at tage noget ekstra bagværk med. Vi kunne godt se, at det, der var på fadene, forsvandt som dug for solen, når vi kom med fem børn. Men vi er begge ud af store familier, og de var virkelig søde til både at hjælpe os med børnene og invitere os," fortæller Birthe.

Det blev starten på et langt liv med børn, der i kortere eller længere tid har fundet et hjem hos Birthe og Ove. En sikker havn i et ofte kaotisk liv.

Birthe og Oves plejebørn har aldrig kaldt dem far eller mor. Det har ligget dem på sinde, at børnene kendte deres ophav og havde kontakt til deres forældre i det omfang det var muligt.

Samtidig måtte de heller aldrig tvivle på, at de var en del af familien, og børnene har derfor altid været med på ferie.

"Det vi kunne og fortsat kan, det er at vise dem en anden måde at være familie på, end den de har oplevet sammen med deres biologiske forældre. Så de som voksne har et reelt valg," siger Ove.

Hjerterum

Når et plejebarn lander hos Birthe og Ove er de ofte helt udmattede. De har været i alarmberedskab, så længe, at de typisk bare har brug for ro og for at sove. Som regel skal de også lige lære, at de godt må gå i køleskabet, hvis de er sultne.

Og selv når børnene flytter hjemmefra, så ved de, at man altid kan få en seng og et måltid mad hos Birthe og Ove. Men man kan ikke bare ligge og dovne på sofaen; man kan bo der, hvis man er i gang med en uddannelse eller noget tilsvarende.

Lige nu bor deres voksne plejesøn Marco her med sin kæreste. De to er i gang med at finde en lejlighed sammen og har fået lov til at bo der midlertidigt, indtil det lykkes.

Det har nemlig altid været en klar ambition, at Birthe og Oves plejebørn skulle klædes på til et godt voksenliv. De skulle lære at klare sig selv og tage ansvar for deres eget liv.

Alle børn har haft en maddag og lært at lave mad. Der er blevet stillet krav. Hvis man skulle bo hos Birthe og Ove, så skulle man også overholde de aftaler, der blev indgået.

Filosofien har været, at uanset, hvilke kort børnene kom med på hånden, så skulle de lære dem at se deres eget potentiale.

Derfor kan de også med stolthed sige, at alle deres plejebørn enten er i uddannelse eller job.

Op og nedture

Men Birthe og Ove har også kæmpet for deres børn.

"Der har været nogen, der har haft svært ved at opføre sig ordentlig i skolen, og så har jeg i perioder taget med, for der var aldrig noget ballade, når jeg var der," siger Birthe med et glimt i øjet.

"Omvendt har jeg også kæmpet for, at de fik et andet tilbud, hvis de ikke trivedes der, hvor de var."

Anekdoter er der mange af både de små pudsige om episoder med lektielæsning eller husregler. Men også de livsomvæltende, dramatiske episoder.

De fleste af de børn, som Birthe og Ove har taget under deres vinger, har være udsat for massive svigt fra voksne, der ikke magtede at passe på dem på grund af misbrug, psykisk sygdom eller andet. Og nogle af deres børn har også haft ekstra udfordringer i form af handicaps på den ene eller den anden måde.

For selvfølgelig er intet snorlige, når man er plejefamilie, der har været masser af dramaer, tårer, skuffelser og smækkede døre.

"Jeg har været ved at kaste håndklædet i ringen et par gange, men så er det godt at være to, og vi har altid kunnet få supervision og hjælp i Rudersdal Kommune, når vi havde brug for det.

Engang byttede parret i otte måneder, så Ove gik hjemme og Birthe arbejdede uden for huset.

"Jeg kunne ikke forstå, at hun ikke fik ordnet lidt mere i haven, når hun nu gik hjemme," siger Ove og griner.

Efter otte måneder spurgte han om de kunne bytte igen, så det gjorde de. Begge lidt klogere, og med et styrket sammenhold.

Årene har budt på talrige bryllupper, hvor Ove har haft æren af at give bruden bort. Men også ualmindeligt sørgelige øjeblikke, hvor sygdom og dødsfald har slået skår i glæden. Med andre ord, de op- og nedture som livet byder på, men bare lidt flere af dem, fordi de er så mange.

Storfamilie

Birthe og Oves hjerter og hjem er vokset i takt med antallet af plejebørn og børnebørn, men nu er det slut. De går på pension efter mere end 40 år som plejeforældre.

Huset er sat til salg. De har ikke længere brug for alle de værelser. De har nemlig også et fritidshus på Møn. Her samles alle hvert år til en årlig sommerfest.

Et sammenskudsgilde, hvor alle byder ind. Mortensaften har også været en kær tradition og et fast holdepunkt, hvor man kunne gense hinanden.

På den måde har Birthe og Ove holdt fast i deres kæmpefamilie, og nu er det tid til at næste generation tager over. Og de er heldigvis godt opdraget til, at alle hjælper til og bidrager med det de kan uanset alder.

Og Birthe og Ove ja. De nyder deres store familie og glæder sig over at børnene har glæde af hinanden på kryds og på tværs, og så nyder de deres rolle som bedsteforældre.

For der er altid plads til flere børn i Birkerøds måske meste rummelige hjerter.

Der er brug for flere som Birthe og Ove - det vil sige, pleje- og aflastningsfamilier. Læs mere:
www.rudersdal.dk/temaer/bliv-doegnpleje-eller-aflastningsfamilie

arrow Rugemor fik tvangsfjernet tvillinger
20. august 2020 kl. 13:51 Opdateret: kl. 18:40
arrow Godhavnsdrenge kræver erstatning efter statens undskyldning
04. august 2020 kl. 21:35 Opdateret: kl. 21:36
arrow Flere besøg i arresten
28. maj 2020 kl. 17:47 Opdateret: kl. 11:36
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?