23. februar 2020
Træn kroppen og hjernen på en gang på Birkerød Gymnasium. Pressefoto
Træn kroppen og hjernen på en gang på Birkerød Gymnasium. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bliv eliteidrætselev på Birkerød Gymnasium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bliv eliteidrætselev på Birkerød Gymnasium

Tag en uddannelse og udvikl dit sportstalent i Birkerød

Rudersdal Avis - 11. februar 2020 kl. 09:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På Birkerød Gymnasium, HF, IB og Kostskole tilbyder man fra skoleåret 2020 en Eliteidrætsordning målrettet de elever, som sætter barren højt og dyrker eliteidræt på et seriøst niveau. Eliteidrætsordningen har fokus på, at eliteidrætseleverne kan udvikle sig og præstere sportsligt samtidig med, at de kan præstere på skolebænken og tage en gymnasial uddannelse.

Ordningen går under navnet 'BG & Eliteidræt'. Eliteidrætseleverne kan vælge mellem de studieretninger, der tilbydes på Birkerød Gymnasium. De elever, der er Team Danmark godkendte, kan desuden vælge at forlænge den 3-årige STX til en 4-årig linje.

Eliteidrætseleverne indgår samarbejde med BG´s Eliteidrætskoordinator Stine Møllebro, deres egen klub, forbund, forældre og eventuelt Team Danmark. I fællesskab laves den overordnede plan for eleven, hvor der tages højde for skole, eksamener og højt prioriterede sportslige aktiviteter.

Eliteidrætseleverne bliver tilknyttet en kostordning på skolen, som sikrer, at de får den rette kost og ernæring, så der er energi til skolen og til at præstere sportsligt efter en lang skoledag. Eliteidrætseleverne har desuden adgang til en lejlighed på skolen, hvor de kan restituere i mellemtimerne, efter morgentræning, eller efter skole. Her kan eleverne også få ro til lektielæsning samt opgaveskrivning. Ansøgningen skal ske senest 1. marts på www.birke-gym.dk.