6. maj 2021
Power Stow i Gadstrup oplever, at det er blevet vanskeligt at rekruttere ingeniører og faglærte. Foto: Thomas Olsen
Power Stow i Gadstrup oplever, at det er blevet vanskeligt at rekruttere ingeniører og faglærte. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Virksomheder om 2020: Vi får brug for flere medarbejdere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Virksomheder om 2020: Vi får brug for flere medarbejdere
Roskilde - 16. januar 2020 kl. 17:46

Hvordan skaffer vi de medarbejdere, vi har brug for? Det er den største bekymring for de tre lokale virksomheder, som Dansk Industri har stillet spørgsmål til om, hvordan 2019 er gået, og hvad de har af forventninger til 2020. De tre er MJ Service A/S i Roskilde, Power Stow A/S i Gadstrup og Addifab ApS i Jyllinge, som alle kan se tilbage på et år, hvor der har været fart på.

arrow Læs også: Vækstvirksomhed sukker efter stabil strømforsyning

- Vi har oplevet - og gør til stadighed - at det er vanskeligt at tiltrække medarbejdere, der kan være med til at udvikle forretningen i mange år fremover. Samtidig ligger der en stor opgave for os i at tydeliggøre over for vores omverden, at vi ikke »blot« er en rengøringsvirksomhed, men en moderne drevet organisation. Her bliver det især en opgave at tiltrække de unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet i de kommende år, siger Pia Larsen, administrerende direktør for MJ Service, der beskæftiger 200 medarbejdere, som gør rent, vander planter, slår græs, rydder sne, renser tæpper og polerer vinduer hos virksomheder i det meste af landet.

For at øge kendskabet har MJ Service opdateret måden at skrive jobopslag på og har lagt en strategi for de sociale medier, så som opslag på LinkedIn.

- Måske mest væsentligt så har vi fokus på at spotte potentialer hos den enkelte ansøger fremfor at have fokus på, om de nødvendigvis har brancheerfaring, siger Pia Larsen.

Dyre headhuntere

Power Stow skabte i 2019 sit bedste resultat siden etableringen i 2003, primært takket være den succes, som virksomheden har haft på det amerikanske marked med sine systemer til bagagehåndtering i lufthavne. Virksomheden har 80 ansatte i Danmark, USA og Hongkong, men får brug for flere i de kommende år.

- Vi har i årets løb oplevet, at det har været særdeles vanskeligt at rekruttere såvel ingeniører samt til dels også faglærte. Vi har derfor investeret ekstraordinært mange ressourcer på disse rekrutteringer. I visse tilfælde har vi også måttet uddelegere searchopgaven til headhunters, hvilket er en stor omkostning i forhold til den type stillinger, siger Power Stows grundlægger og direktør Martin Vestergaard.

Virksomheden satser derfor målrettet på at tiltrække ingeniørstuderende for at sikre, at der er nok arbejdskraft i fremtiden.

- Power Stow vil altid søge kundernes behov, og vi har viljen og en solid økonomi til fortsat at udvikle nye løsninger samt forbedre de eksisterende, men for at kunne lykkes med denne målsætning er det af vital betydning, at vi får den nødvendige arbejdskraft, og at vi kan fastholde dem på trods af en til tider lang transporttid, der blandt andet skyldes en for stor belastning på indfaldsvejene til Roskilde, siger Martin Vestergaard.

Hjælp til genbrug

For Addifab var 2019 året, hvor der kom ro på rent finansielt, da Mitsubishi Chemical investerede i Jyllinge-virksomheden kort før sommer. Addifab udvikler 3D-printere, software og materialer til brug for virksomheder, der arbejder med støbninger, og forventer, at 2020 bliver gennembrudsåret for »Freeform Injection Molding«, som er navnet på virksomhedens platform for 3D-print teknologi. Derfor bliver der brug for flere medarbejdere end de 30, som Addifab p.t. beskæftiger.

- Ressourcer vil også være et væsentligt opmærksomhedspunkt i 2020. Vi har leveret det første system til USA, og Japan ser ud til at komme på landkortet i første halvår 2020. Desuden skal vi sikre, at vi har tilstrækkelig båndbredde til at udvikle videre på vores platform, samtidig med at vi leverer effektiv support til vores kunder. Det betyder formentlig, at vi får brug for at rekruttere en række nye kollegaer til vores virksomhed i Møllehaven, siger Lasse Guldborg Staal, CEO for Addifab, som også gerne vil bidrage til den lokale udvikling.

- Vi vil gerne hjælpe virksomheder i lokalområdet i gang med at anvende genbrugsmaterialer i deres produktudvikling. Vi er i den forbindelse i gang med at se på, hvordan man kan spare materialer og energi i udviklingsfasen, siger han.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk