12. august 2020
Lørdag måtte Vikingeskibsmuseet igen sejle med turister. Men ikke alt var som det plejer. Her er Flemming Olsen vasker båden ned efter at turisterne har været ude at sejle. Det er en foranstaltning for at undgå corona-smitte. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Lørdag måtte Vikingeskibsmuseet igen sejle med turister. Men ikke alt var som det plejer. Her er Flemming Olsen vasker båden ned efter at turisterne har været ude at sejle. Det er en foranstaltning for at undgå corona-smitte. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vikingeskibsmuseet sejler: - Vi glæder os bare til at se en helvedes masse gæster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vikingeskibsmuseet sejler: - Vi glæder os bare til at se en helvedes masse gæster
Opdateret 06. juli 2020 kl. 09:18
Roskilde - 04. juli 2020 kl. 17:17
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En græker, en østriger og to mænd fra Lyngby var rigeligt til at gøre Flemming Olsen og Freddy Fasting rigtig glade. De to er nemlig tilbage i deres vante arbejde efter, at Vikingeskibsmuseet lørdag igen måtte sejle med turister i sejladstjenesten.

De fire gæster stævnede lidt før klokken 13 ud fra museumshavnen, og de kan prale af at være de første turister på vandet med en museumsåre i hånden, da de roede færøbåden Attamannafar ud under vindebroen og ud af havnen.

- Det er starten på en sæson, som ikke bliver helt normal, lyder det fra Freddy Fasting, som ad flere omgange over en 25-årig periode har været en del af sejladstjenesten helt tilbage fra dengang, hvor museumsbådene stævnede ud fra det gamle bådeskur i nærheden af sejlklubben. Det var inden, der var noget, som hed Museumsøen.

Normalt plejer der at være seks skippere og en stribe gaster, når sæsonen er på sit højeste. Lige nu er der kun Flemming og Freddy.

- Det er ikke specielt normalt. På en dag som den her ville vi vel have 150 gæster på vandet. Nu er vi glade for en græker, en østriger og to fra Lyngby, siger Flemming Olsen og fortsætter:

- Vi glæder os bare til at sejle med en helvedes masse gæster. De skal have en sjov oplevelse, og i det her job får vi det faktisk også. Vi får lov at møde så mange mennesker i godt humør. Det kan jeg ikke klage over, siger han.

Med coronaens indtog er tingene anderledes, når man i år skal sejle vikingebåd. I både med plads til otte gæster må der kun være fire. Der må ikke sejles for sejl, for det vil give for tæt kontakt, så båden skal ros på hele turen. Når båden kommer tilbage i havn, er der også ting, som er anderledes.

- Vi skal vaske bænke og årer af i sæbevand. Redningsvestene samler vi sammen, og når dagen slutter, skal vi også vaske dem af. Ingen gæst får en brugt redningsvest, forklarer Freddy Fasting.

De to har haft et noget anderledes forår.

- Vi har jo ikke vidst, om vi kom i gang med at sejle. Det er lidt en lettelse, at vi må. Jeg blev ringet op af min chef i mandags. »Kan du komme på arbejde i morgen?« sagde han. Der var ikke noget, jeg hellere ville. Det var bare med at komme i sving. Jeg tror, vi begge har savnet det, siger Freddy Fasting.

- Vi har sejlet hele livet, så kan jeg set mit snit til at komme på fjorden, så er det en god dag. Det bliver stort at have gæster med igen. Man ved jo aldrig helt, hvordan det går. Rammer de molen, eller kommer vi ud ad havneudløbet? Vi griner med gæsterne og det hele. De skal have en god oplevelse, siger Flemming Olsen.

Men der er nok ingen tvivl om, at det bliver en sommer, hvor der bliver talt mere dansk i vikingebådene. P-pladsen afslørede en fransk nummerplade og ni tyske, resten havde DK som forbogstaverne.

- Det vil jo gå langsomt. Men har lidt fidus til august og september. Det er der, hvor sydeuropæerne, specielt italienerne, plejer at komme forbi. Måske vi er så tilpas langt væk fra coronaen til, at det kan begynde at se godt ud igen, siger Flemming Olsen.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk