28. oktober 2020
Der var kø med afstand, da Aldi genåbnede sin butik i Roskilde, der er blevet moderniseret og udvidet. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Der var kø med afstand, da Aldi genåbnede sin butik i Roskilde, der er blevet moderniseret og udvidet. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Morgenkø med afstand foran genåbnet Aldi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Morgenkø med afstand foran genåbnet Aldi
Roskilde - 16. oktober 2020 kl. 09:21
Af Lars Ahn Pedersen

Normalt ville Aldi have fejret genåbningen og udvidelsen af sin butik i Roskilde med masser af køtilbud og aktiviteter for hele familien, men det er ikke så tilrådeligt i disse tider, så i stedet var det en lidt mere neddæmpet åbning, der fandt sted fredag morgen. Det var dog stadig med åbningstilbud, tale og klipning af rød snor, og kunderne stod også i kø foran indgangen, men køen var mere langstrakt end vanligt, fordi folk holdt afstand til hinanden.

Aldi åbnede på Søndre Ringvej i Roskilde i 1978 som den femte butik i discountkæden og flyttede over i en ny bygning på grunden for seks år siden. Nu er den gamle bygning revet ned og har givet plads til ekstra parkeringspladser, så antallet er kommet op på 68. Samtidig er det igen blevet muligt at køre ud på Søndre Ringvej - dog kun til højre - efter at der i en årrække kun har været udkørsel via Havsteensvej.

- Vi er glade for, at vi ikke længere skal kigge på den gamle butik, og at kunderne nu kan køre ind og ud ad Søndre Ringvej, siger regionsdirektør i Aldi, Morten Milling.

Butikschef Thomas Skaarup-Petersen glæder sig mest over at få kunderne tilbage, for godt nok har butikken haft åbent under den fire måneder lange ombygning, men det har været lidt af en udfordring at skulle dele pladsen med håndværkerne. Til gengæld er butikken blevet udvidet med 145 kvadratmeter, har fået en helt ny bake-off og er blevet indrettet med det nyeste inventar.

- Så jeg er ikke i tvivl om, at kunderne nok skal komme tilbage, siger Thomas Skaarup-Petersen.

Genåbningen af Aldi i Roskilde er del af en større udviklingsplan, hvor kæden moderniserer sine gamle butikker og åbner nye. I 2021 er planen at åbne over 20 butikker landet over, hvoraf halvdelen skal være helt nye.

- Vi kigger også på steder i Roskilde og har planer om, at der skal være tre-fire Aldi'er i byen, siger Leon Kristiansen, udviklingschef i Aldi.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk