8. august 2020
De store smil var fremme, da afgående fugledronning, Karin Knudsen og fuglekonge Jens Brandt mødte op til årets fugleskydning i Roskilde Borger, Håndværker og Industriforening. Foto: Britt Nielsen
gallery icon

Se billedserie

De store smil var fremme, da afgående fugledronning, Karin Knudsen og fuglekonge Jens Brandt mødte op til årets fugleskydning i Roskilde Borger, Håndværker og Industriforening. Foto: Britt Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Fugleskydning nu med tilladelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Fugleskydning nu med tilladelse
Roskilde - 27. juli 2020 kl. 14:22
Af Britt Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Traditioner og ære går hånd i hånd, når Roskilde Borger, Håndværker og Industriforening holder fugleskydning i haven bag Håndværkeren i Hersegade.

Sådan var det også i år, hvor den afgående fuglekonge, Jens Brandt sammen med sin fugledronning, Karin Knudsen ankom i en veteranbrandbil efter en tur gennem Roskilde by.

- Vi holdt frokosten hos mig på Sankt Jørgensbjerg. Så fik vi også en længere køretur, fortalte Karin Knudsen, mens Jens Brandt oplyste, at han bor i Skomagergade, så havde de holdt frokosten hos ham, var køreturen blevet ret kort.

- Du lærte da også at trutte i hornet til sidst, sagde Karin Knudsen med et smil.

Resultatet for skydningen var følgende:
  • Kronen: Hakon Meinerts ved skytte Nete Nørregaard
  • Højre klo: Karsten Helmer ved skytte Jette Dipo
  • Venstre klo: Nels Rasmussen ved skytte Christian Toft
  • Halsen: Henriette Dietrichsen ved skytte Birgit Nielsen
  • Halen: Christian Toft ved skytte Claus Møbius
  • Venstre vinge: Leif Nielsen ved skytte Preben Rasmussen
  • Højre vinge: Nels Rasmussen ved skytte Karen Lyngbeck
  • Ringen (dronningen): Karin Møbius ved skytte Susanne Pallisbeck
  • Brystpladen (kongen): Finn Christoffersen ved skytte Jette Dipo

- Goddag deres majestæter, lyder det fra en mand, som går forbi.

Royalt ægtepar

Karin Knudsen og Jens Brandt kendte hinanden i forvejen, men de ærefulde titler har betydet, at de har lært hinanden endnu bedre at kende det sidste år.

- Da jeg sidste år blev udnævnt, tænkte jeg, er det virkelig mig, der får lov at opleve det. Så har man også prøvet det, fortalte Karin Knudsen.

- Det er i virkeligheden en stor ære at blive fuglekonge. Man kan ikke lade være med at være beæret, sagde Jens Brandt, hvis hustru Bette Kopp Pedersen faktisk var fugledronning indtil skydningen sidste år.

Dermed har de været lidt royale i hele to år.

- Men nu kan vi ikke mere, sagde Bette Kopp Pedersen henviste til, at man kun kan have titlerne én gang i sit liv.

Faktisk har Karin Knudsen og Jens Brandt ikke kunnet gå rundt derhjemme og føle sig royal. Kæderne har ligget i depot hos guldsmeden det meste af tiden.

- Man mærker mest æren den første og den sidste dag, fortalte Jens Brandt, som havde det helt fint med at skulle afgive titlen i forbindelsen med middagen senere.

En af de ting der følger med æren, er, at kongen skyder, som den første til årets fugleskydning. Derefter følger dronningen og så foreningens formand, Preben Rasmussen.

Pudsig samtale med politiet

I de her corona-tider var Roskilde Borger, Håndværker og Industriforening i tvivl om, om årets fugleskydning kunne finde sted. Normalt bliver generalforsamlingen holdt i maj, men den blev holdt i onsdags, og samtidig er forsamlingsreglerne blevet lempet til 100.

- Normalt står der mange bagved og kigger på skydningen, men det må de ikke i år, fortalte Preben Rasmussen, som jævnligt måtte fortælle nogle medlemmer, at de skulle flytte sig.

Derudover blev skydevåbenet sprittet af, inden hver skydning.

Preben Rasmussen kunne i sin velkomsttale røbe, at fugleskydningen i år har fået en tilladelse til at holde arrangementet af politiet.

- Det er vist første gang, vi har det i mange år, fortalte Preben Rasmussen og forklarede, at han troede, skydeleder Benny Hansen ville sørge for tilladelsen, men Benny Hansen fortalte, at det var formandens opgave.

- Men nu har jeg jo ikke været formand så længe, sagde Preben Rasmussen til selskabets morskab.

Preben Rasmussen har nemlig været formand i 10-12 år.

Han ringede til politiet for at få tilladelsen, og det blev en lidt pudsig samtale.

- En medarbejder spurgte, om vi var en ny forening. Så måtte jeg jo sige, at vi er fra 1840. Så sagde han, »så har I nok holdt det før,« hvilket jeg kunne bekræfte, sagde Preben Rasmussen, som havde hængt tilladelsen op ved baren.

Den nye fugledronning blev Karin Møbius, og den nye fuglekonge blev Finn Christoffersen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk