21. marts 2019
Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Danmarks største gymnastikopvisning: Hallerne var proppet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Danmarks største gymnastikopvisning: Hallerne var proppet
Opdateret 09. marts 2019 kl. 21:23
Roskilde - 09. marts 2019 kl. 17:47
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danmarks største gymnastikopvisning, intet mindre. Det er DGI Midt- og Vestsjællands forårsdagene i Roskilde. 5200 gymnaster fordelt på 145 hold fra 17 kommuner, læg dertil de forventede 7000 tilskuere.

Hele lørdagen er det bare strømmet til Roskildehallerne fra nær og fjerne. Udenfor blev det endnu en gang illustreret, at der simpelthen ikke er p-pladser nok, når familien Sjælland vil opleve en af landets mest populære idrætsgrene live.

Inde i hallen var jagten på p-pladserne glemt, og der blev sat hår, smilet, slået saltoruller og lavet dobbelt skruer efter bedste evne. For de yngste var det første gang på gulvet under så store forhold, for andre, fx Roskilde Delingsførerhold, var det svært at holde tal på, hvilken gang de var til opvisning.

- Det er lige så sjovt, som da jeg var til gymnastikopvisning, da jeg var tre år hjemme i Maribo, lyder det fra Birgitte Rydahl en af veteranerne til forårsdagene. Til sommer drager hun til verdensstævnet Gymnastradaen, som afholdes hvert fjerde år, denne gang i Østrig, sammen med Roskilde Delingsfører et hold af gymnaster for hvem gymnastik har fyldt hele livet.

Efterskoleholdene var der naturligvis, og det er tydeligt, at de trækker mange til, når de er på gulvet, men der var også de lokale hold fra Hedehusene, Tune og Tuse, Havdrup, HVG, Jyllinge og Sønderlundskvarteret. Roskilde Team Gym stillede også op, og viste hvad man kan, hvis man er blandt dem, som vil gøre gymnastikken konkurrencepræget.

Gymnastikopvisningen begyndte klokken 10 og sidste hold gik på gulvet 17.13. Så var dagen slut i tre haller. Søndag går de første hold på gulvet 9.00 og de sidste klokken 16.01.

- Vi har omkring 100 frivillige i gang for at få det til at lykkes. Uden dem ingen opvisning. Det er deres fortjeneste og den første dag er gået helt som vi havde håbet, lyder det fra Camilla Ysnæs fra DGI Midt- og Vestsjælland, hun er ansvarlig for hele opvisningen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk