21. november 2017
Günther Beckers forklarer om sit værk, som bliver en permanent udsmykning af Ragnarocks café. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Günther Beckers forklarer om sit værk, som bliver en permanent udsmykning af Ragnarocks café. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Ragnarock-kunst hylder irsk guitarlegende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Ragnarock-kunst hylder irsk guitarlegende
Opdateret 10. november 2017 kl. 11:05
Roskilde - 10. november 2017 kl. 09:21
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et nyt kunstværk på hele tre gange otte meter pryder fremover scenebagvæggen i Ragnarocks café.

»The Stage - Sketch for a Portrait of Rory Gallagher« blev torsdag afsløret på rockmuseet i Roskilde, hvor den tyske kunstner Günther Beckers fortalte om sit værk, som Ny Carlsbergfondet har doneret.

Han kalder det selv både for et billede og en sceneudsmykning. Det er en hyldest til den irske blues- og rockguitarist Rory Gallagher og antyder en koncertlignende situation med nogle svagt optegnede musikere i aktion og et rødt »optager«-symbol oppe i venstre hjørne.

Billedet er bygget op af nogle lodrette plader i sort og grøn, som kunstneren viste, at man kan flytte rundt på og derved ændre værket. Det er dog ikke møntet på, at publikum skal give sig i kast med det.

Günther Beckers er i forvejen udstillet i Ragnarocks foyer, hvor maleriet »Let it Be« er en del af den permanente udsmykning. Den tyske kunstner har en forkærlighed for at genfortolke Beatles' pladeomslag, hvilket man kan se på de syv andre værker, museet udstiller frem til slutningen af januar.

Henrik Bo Nielsen, direktør for museumskoncernen Romu, fortalte, at kunstværket er det seneste eksempel på, at Ragnarock forsøger at favne bredere end det kulturhistoriske ved også at udstille billedkunst med relation til rock, pop og ungdomkulturen.

Det næste træk er allerede i støbeskeen. Det har fra Ragnarocks åbning været meningen at udsmykke museets gård, og direktøren kunne ved torsdagens fernisering fortælle, at det sker næste år, og at den danske kunstner Rose Eken er valgt til opgaven.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk