23. november 2017
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Den gamle hytte måtte støttes af pæle: Endelig ny hytte til FDF'erne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Den gamle hytte måtte støttes af pæle: Endelig ny hytte til FDF'erne
Roskilde - 17. august 2017 kl. 13:19
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Endelig, endelig, endelig.
Det var det ord, der gik igen, da FDF'erne i Gadstrup/Snoldelev onsdag indviede deres nye hytte.

Den gamle sportsplads vrimlede med store og små, ikke mindst fordi FDF'erne lige havde benyttet indvielsen til at invitere børnene fra den lokale sfo på besøg. Der blev sanset, løbet, kastet, balanceret og alle de andre sjove ting, man nu laver, når man går til FDF.

Blandt FDF'erne var 11-årige Stephani Johansen. hun var rigtig glad for, at der endelig er kommet en ny hytte.

- Vi får endelig et rum til hver vores gruppe. Så kan vi kommer her, når vi vil. Det glæder jeg mig til. Måske vi også kan får lov at overnatte. Det måtte vi ikke i den gamle hytte, så jeg er bare glad, siger hun.

Det er tydeligt, at de nye faciliteter har sat gang i tankerne om, hvad man også kan, når faciliteterne er til

det.
- Jeg elsker FDF, for vi er meget mere sammen, og vi leger meget mere, end vi gør i skolen. Det er altid et sted, man kan få nye venner, siger hun.

Rikke Holm-Knudsen, kredsleder i gruppen, sender en venlig tanke til alle de forældre, som har skubbet på.

- Vi var en stor flok, som brugte hele weekenden på at få flyttet alt fra den gamle hytte over i den nye. Det var en fantastisk følelse at gå og gøre det sammen, siger Rikke Holm-Knudsen.

Netop den gamle hytte var også en del af samtalen på dagen for indvielsen af den nye. Det gule hus, som i en årrække har været støttet af stolper på ydersiden af den ene mur for at holde hytten stående, har sat sine begrænsninger, og hytten skal da også helt væk. I næste uge kommer bulldozeren og så bliver den jævnet med jorden.

Mere i DAGBLADET Roskilde.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk