6. august 2020
Prisen som årets mest udviklede udspringsklub i Danmark tilfaldt i aftes JGI-Swims udspringsafdeling. Her kunne de mange udspringere juble over den flotte pokal, som nu er i klubbens varetægt det næste år. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Prisen som årets mest udviklede udspringsklub i Danmark tilfaldt i aftes JGI-Swims udspringsafdeling. Her kunne de mange udspringere juble over den flotte pokal, som nu er i klubbens varetægt det næste år. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Danmarks bedste udspringsklub: Se landsholdsspringerne trylle for de små

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Danmarks bedste udspringsklub: Se landsholdsspringerne trylle for de små
Roskilde - 08. marts 2018 kl. 11:15
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke størrelsen, men gørelsen, der er det vigtige. Det er hele essensen bag den pris, som Dansk Svømmeunion onsdag aften overrakte til JGI-Swims udspringsafdeling. Klubben er nemlig kåret til den klub i landet, som har udviklet sig mest af alle det seneste år, på trods af at der findes langt større klubber i landet og cirka 800 udspringere på landsplan. Det skriver DAGBLADET Roskilde/sn.dk

- Er jeg danmarksmester? vil en lille fyr i badebukser vide.

Han kigger op på sin træner, og er tydeligt overrasket.

- Man kan godt sige, at vi er en form for danmarksmestre.

Ordene kommer fra træner Philip Runge, da han prøver at få de 12 udspringere, som var med ved aftenens overrækkelse, til at forstå, hvorfor der står en fremmed mand og vil overrække dem en kæmpe pokal.

Børnene, som er fra syv til 13 år, gør store øjne. Da pokalen er i deres hænder, flokkes de om at få lov at røre.

Imens gør to landsholdssvømmere klar til at hoppe fra hallens et- og tre-meter vipper, så de sejrende unger kan få sig en oplevelse, nogle forbilleder og nogle mål at gå efter.

- Det er hyggeligt at være med til, og det er en stor ting for klubben og børnene. Det er mit bidrag til at udvikle sporten, lyder det fra landsholdsspringer Rebecca Koerner, 17.

Ni-årige Sebastian Andersen har kvalificeret sig til det kommende DM, og han gør store øjne, da den anden landsholdssvømmer, August Grau, laver halvanden forlæns hoftebøjet salto.

- Øj, det der kan jeg ikke, lyder det imponeret fra den bette knægt.

Ordene bliver dog fulgt op af:
- Men det kan jeg komme til, for jeg elsker at lave tricks.

Cathrine Højborg, 12, har gået til udspring i halvandet sæson.

- Det er så meget sjovere end at svømme. Det svære ved udspring er at turde. Man kan godt slå sig på benene, men det gør ikke noget, når bare jeg bliver bedre, siger hun og sætter meget godt fingrene på, hvad udspringerne arbejder med - lysten til at blive bedre.

Lasse Højgård Jensen og Frederik Rudolf Andersen er sammen med Philip Runge de tre trænere i udspringsafdelingen, som mest af alt ønsker sig noget mere vandtid eller en ekstra et-meter-vippe.

- Nå ja. Nu mangler vi så også et pokalskab, for vi har aldrig vundet en pokal, lyder det fra Philip Runge.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk