4. august 2020
Jacob Heide Madsen fra Roskilde Synger og Camilla Tiedt Frith fra KorKor sang for, da »Alsang i Roskilde« blev sendt live på Facebook fra Roskilde Festival Højskole. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Jacob Heide Madsen fra Roskilde Synger og Camilla Tiedt Frith fra KorKor sang for, da »Alsang i Roskilde« blev sendt live på Facebook fra Roskilde Festival Højskole. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Alsang i Roskilde: Over 1000 sang med hjemme foran skærmene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Alsang i Roskilde: Over 1000 sang med hjemme foran skærmene
Opdateret 05. maj 2020 kl. 10:52
Roskilde - 04. maj 2020 kl. 20:59
Af Lars Ahn Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når alt kommer til alt, var det måske held i uheld, at det ikke kunne lade sig gøre at gennemføre Alsang i Roskilde på Stændertorvet som planlagt. Mandag aftens livesending fra Roskilde Festival Højskoles orange sal blev ifølge Facebook set af over 800 undervejs, men hvis man antager, at de fleste af dem ikke sad alene, var der samlet set et pænt stykke over 1000, som deltog i arrangementet. Man kan spørge, om et tilsvarende antal ville være mødt op på Stændertorvet på en ikke helt lun majaften, hvor der tilmed kom en lille byge en halv time før start. Hvis de havde, ville det store menneskekor med garanti have lydt flot, men nu var alle i stedet henvist til at synge hver for sig hjemme foran deres skærme.

arrow Læs også: Alsang vendte tilbage under åben himmel

Og det viste sig, at der var flere muligheder for at følge med, for undervejs lagde både TV2 og TV2 News vejen forbi, sidstnævnte endda med et kamerahold under »Kringsatt av fiender«, hvor de skulle dele pladsen med INSP! Medias kamerafolk. Rent tekniske forløb livesendingen uden de store problemer, bortset fra at billedsiden var et-to sekunder efter lyden, men som en bruger kommenterede: »Så synger jeg bare højere«.

De otte udvalgte sange strakte sig fra klassikere som »I Danmark er jeg født«, »Se, det summer af sol over engen« og »Man binder os på mund og hånd« til nyklassikere som »Joanna«, »Lyse nætter« og »Frit land«. Sangene blev introduceret i videoklip med blandt andre kulturminister og tidligere borgmester i Roskilde Joy Mogensen, museumsdirektør Morten Thomsen Højgaard, sognepræst i Roskilde Domkirke Torben Jeppesen, mens Alberte Winding fik lov selv at præsentere sin egen »Lyse nætter«.

Derudover var der præsentationer ved en af festivalhøjskolens elever, Teodor Kondrup, og 11-årige Ella Bune, som både synger og spiller i Roskilde Musiske Skole og er med i Roskilde Domkirkes pigekor. Introduktionen til »Kringsatt av fiender« blev varetaget af 92-årige Kirsten Brøndsted, som måtte erkende, at hun var gået glip af festlighederne den 4. maj for 75 år siden, fordi hun havde haft travlt med at repetere tysk på sit værelse. Til gengæld havde dagen fået stor betydning for hende senere i livet, fordi hendes mand Jørgen Diemer havde deltaget i modstandskampen og havde siddet i kz-lejr.

Som afslutning blev sunget vinderen af Alsang 2020s sangskriverkonkurrence »Frihedens døgn« med tekst af digteren Anne Vad. Her havde Alsang i Roskilde-arrangørerne en overraskelse, idet de havde fået sangens komponister, Julie Maria og Nikolaj Busk, til at møde op tidligere på dagen for at indspille deres fremførelse.

»Alsang i Roskilde« var arrangeret af Roskilde Synger, Roskilde Museum, Roskilde Musiske Skole, Roskilde Kommune, Roskilde Domkirke, KorKor4000, Di Vers, Roskilde Bibliotek, Roskilde Festival Højskole, Dansk Musiker Forbund Roskilde og INSP! Media. På livesendingen blev der sunget for af Camilla Tiedt Frith og Lene Bech Christophersen fra KorKor og Jacob Heide Madsen fra Roskilde Synger, mens Martin Gerup fra KorKor og Sofie Buch Hoyer fra Roskilde Festival Højskole sørgede for akkompagnementet.

Hele arrangementet kan ses eller genses på Alsang i Roskildes facebookside

arrow Alsang vækker glæde på plejecenter
03. juni 2020 kl. 19:08 Opdateret: kl. 13:12
arrow Gårdmusikant kom på overarbejde i coronatid
03. juni 2020 kl. 18:27 Opdateret: kl. 13:16
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk