11. april 2021
Gennem sine mange år som chef i Roskilde Kommune vandt Yvonne Barnholdt stor respekt hos mange i byen.
gallery icon

Se billedserie

Gennem sine mange år som chef i Roskilde Kommune vandt Yvonne Barnholdt stor respekt hos mange i byen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi skal have god velfærd for pengene - Socialchef tager tråden op hos Lindskov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi skal have god velfærd for pengene - Socialchef tager tråden op hos Lindskov
Roskilde - 04. april 2021 kl. 15:49
Af Foto: Kim Rasmussen

- Vi skal have mere og god velfærd for pengene ved at lade det offentlige, private firmaer og de frivillige spille sammen på nye måder.

Sådan formulerer den tidligere direktør for det sociale område og skolerne i Roskilde Yvonne Barnholdt den opgave, som hun nu skal løse hos Lars Lindskovs kommunikationsfirma, der i øjeblikket får flere og flere af denne type opgaver.

I sit nye job kan hun trække på omfattende erfaringer fra mange forskellige job. Bl.a. indenfor pædagogernes organisation BUPL, Kommunernes Landsforening og som en af topcheferne i Roskilde efter kommune-sammenlægningen fra 2005 og frem.

I 2016 stoppede hun i Roskilde Kommune, hvor hun i mange år havde haft en meget fremtrædende rolle. Siden har hun bl.a. undervist på CBS og på RUC, og det har også givet hende tid til fordybelse i emner som modernisering af den offentlige sektor gennem brug af ny it-teknologi.

Konflikt-løsninger
Fra sin mangesidede karrierer medbringer Yvonne Barnholdt erfaringer fra begge sider af skrivebordet, og det har været hende til stor nytte.

Da skolereformen skulle indføres, betød det længere tid i skolerne og kortere tid i klubberne, som derfor måtte gennem en betydelig indskrænkning.

Så ringede hun til sine gamle bekendte i BUPL og fik aftalt en form for 'job-garanti', så alle i klubberne blev lovet beskæftigelse - omend ikke altid i deres hidtidige funktion. Så snart der var et ledigt job, kom disse medarbejdere i første række.

- Når folk kan se en mening med forandringerne, også for sig selv, så vil de fleste gerne spille med. Det fungerer altid langt bedre end bare at trække løsninger ned over hovedet på mennesker, forklarer hun.

- I grunden vil de fleste jo gerne gøre det godt, og når man er villig til at evaluere, kan meget ofte tilrettelægges på en endnu bedre måde.

- I den moderne offentlige sektor, skal man også kunne lytte til brugerne og forstå deres ønsker. Så får vi bedre løsninger, der kan fungere i virkeligheden, og virker til gavn for borgerne. Det er jo noks så vigtigt, argumenterer Yvonne Barnholdt.

En aftale med Yvonne
I Roskilde nåede hun at få et godt samarbejde med mange partnere. F.eks. sagde den mangeråige direktør på Roskilde Handelsskole Jørgen Sloth altid:

- Når bare vi har en aftale med Yvonne fra kommunen, så holder den også.

Yvonne selv husker også det gode samarbejde med alle ungdoms-uddannelserne i Roskilde, lige fra gymnasier til erhvervsskoler og videregående uddannelser.

Yvonne Barnholdt mindes sine mange år i Roskilde med glæde:

- Jeg har jo fulgt med hele tiden, og her er jo en fantastisk by med så mange muligheder. Roskilde har mange dygtige mennesker en en grundlæggende stærk økonomi, så derfor har man kræfter til at være et kraftcenter for en stor del af Sjælland.

- Nu glæder jeg mig til at arbejde mere her igen og være en del af alt dette, fortæller hun.

tk

Blå bog
Navn Yvonne Barnholdt.

Født: 1958.
Opvokset i Nordjylland.

1977: Matematisk-fysisk student fra Aalborg Katedralskole.

Cand. scient. adm. fra Aalborg Universitet efter en HA-bachelor.

Arbejdede i en periode hos pædagogernes forbund, BUPL.

Var i en periode ansat i Københavns Amt i sekretariatet hos daværende amtsborgmester Per Kaalund, hvor hun lærte meget om økonomiske sammenhænge i det offentlige.

Chefkonsulent hos Kommunernes Landsforening.

2004 kom hun til Roskilde Kommune som personlechef, hvor hun udover de fagretslige aftaler også skulle tage sig af udvikling for medarbejdere og chefer.

I forbindelse med kommune-sammenlægningen i 2005-7 med Gundsø og Ramsø fortsatte hun som personalechef og fik ansvaret for at få indplaceret de forskellige medarbejdere, også fra Roskilde Amt.

2008 blev hun socialdirektør i Roskilde Kommune.

2009 blev hun også direktør for sundhedsområdet.

2013 blev hun ligeledes direktør for skole- og børneområdet med ansvar for at få gennemført den store folkeskolereform.

2016 blev hun til de flestes overraskelse ikke tilbudt fastansættelse uden opslag, da den daværende åremålskontrakt udløb.

Siden har hun bl.a. undervist på CBS og på RUC.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk