28. oktober 2020
Der blev både spillet og sunget i Roskilde Domkirke ved sidste års verdensarvsdag, men det kan ikke lade sig gøre i år, selv om fejringen af dagen bliver gennemført. Foto: Kim Rasmussen
Der blev både spillet og sunget i Roskilde Domkirke ved sidste års verdensarvsdag, men det kan ikke lade sig gøre i år, selv om fejringen af dagen bliver gennemført. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Verdensarvsdag bliver uden aftenåbent i butikkerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdensarvsdag bliver uden aftenåbent i butikkerne
Roskilde - 25. september 2020 kl. 12:14

Efter nøje overvejelser og en forespørgsel rundt blandt foreningens medlemmer har Roskilde Handel valgt at aflyse Open by Night fredag den 2. oktober, hvor butikkerne i bymidten skulle have holdt åbent til klokken 21.

- Vi er vores ansvar bevidst. Derfor er Open By Night aflyst. Det er super ærgerligt. Men sikkerhed og tryghed kommer i første række både for kunderne og personalet i butikkerne. Rigtig mange af vores medlemsbutikker udtrykte bekymring ved at gennemføre aftenåbent i Roskilde, siger Jacob Bøg, næstformand i Roskilde Handel.

Efter regeringens seneste udmelding har mange henvendt sig til Roskilde Handels sekretariat, og efterhånden tegnede der sig et mønster - og de fleste andre byer rundt i hele landet, der havde planlagt Open by Night i den nærmeste fremtid, har også aflyst. Open by Night skulle have været holdt sammen med Verdensarvsdagen i Roskilde Domkirke, som fortsat gennemføres. Til gengæld vil der ikke som planlagt være aftenåbent i domkirken fra klokken 18 til 20.

- Det er virkelig ærgerligt, at vi nu må aflyse Open By Night, da vi indtil for få uger siden troede, at vi nu skulle rette lidt op på forårets aflyste arrangementer - og vi var så stolte og glade for, at vi kunne afholde Open by Night sammen med Verdensarvsdagen, siger Ane Kirstine Ilsøe fra Roskilde Handels sekretariat.

Selv om Verdensarvsdagen som nævnt gennemføres, bliver det dog i en lidt anden udgave end i de to foregående år, hvor Roskilde Domkirke var fyldt med sang og glade børnestemmer. Sådan bliver det ikke i år, selv om det i 2020 er 25 år siden, at domkirken blev udpeget af Unesco som verdensarv, og der var lagt op til den helt store jubilæumsfest.

Det lavede corona om på, så dette års verdensarvsdag bliver uden koncert, fællessang eller aftenforedrag i domkirken. I stedet er der udendørs Corona Camino og orgelworkshop. I år er der sendt et tilbud ud til skolerne om, at 4. klasser i løbet af dagen får mulighed for at komme helt tæt på domkirkens store orgel og lære mere om det. Der er stadig ledige pladser.

Verdensarvsdagen begynder klokken 10, hvor elever fra Roskilde Gymnasium fortæller historier om domkirken, mens elever fra Roskilde Tekniske Skole demonstrerer gamle håndværk på Stændertorvet fra klokken 11 til 13.30. Eftermiddagen byder på Corona Camino lavet af Byens Hus, hvor man sammen med en ven kan gå en tur med afsæt i turens samtalekort. I år er der lavet en version med spørgsmål om domkirken og verdensarv. Man kan selv hente kortene, men klokken 14.30 og 16 vil samtaleværter hjælpe dig godt af sted.

Roskilde Museum har et foredrag, der finder sted klokken 16 i den gamle byrådssal i Byens Hus. Her fortæller middelalderarkæolog Jesper Langkilde om den middelalderkælder, der sidste år blev fundet i Lille Grønnegade i Roskilde, og som med stor sandsynlighed har tilført dronning Margrete 1. Dagen bliver ikke helt uden sang og musik. Klokken 16.30 synger Kor Kor »Verdensarvssangen« på Domkirkepladsen, og klokken 17 er der aftensang med domkirkens drengekor.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk