24. november 2020
Roskilde kommune skal bruge sin forkøbsret til sygehusområdet nærmest stationen, hvor der kan indrettes nye lægehuse og specialklinikker.
gallery icon

Se billedserie

Roskilde kommune skal bruge sin forkøbsret til sygehusområdet nærmest stationen, hvor der kan indrettes nye lægehuse og specialklinikker.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstres Bent J. ønsker opkøb: Sundhedscenter ved sygehuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstres Bent J. ønsker opkøb: Sundhedscenter ved sygehuset
Roskilde - 21. november 2020 kl. 05:44
Af Foto: Jan Partoft

Byrådsmedlem Bent Jørgensen og Venstre ønsker, at kommunen køber den del af Roskilde Sygehus, som Region Sjælland ikke længere skal bruge. Her er alle muligheder for at placere et sundhedscenter med en række vigtige funktioner helt centralt i byen.

Tidligere i år offentliggjorde Region Sjælland en plan om, hvilken del af hospitalet man vil beholde til fremtidigt brug, så der fortsat kan være op mod 400 senge og en række funktioner på det store område ved Køgevej.

Heri indgår ikke arealet ved Ny Østergade, nærmest Roskilde Station. Så Bent Jørgensen ønsker nu i lighed med flere andre, at kommunen bruger sin forkøbsret til at sikre sig dette centrale område, lige ved en af landets mest trafikerede stationer.

- Efter Venstres mening er det helt afgørende, at byrådet nu afsætter de nødvendige midler, så kommunen kan overtage dette attraktive område og bevare kontrollen over, hvad der her skal ske.

Sundhed ved sygehuset
- For os er det afgørende, at så meget som muligt af den nuværende sygehusaktivitet bliver lokalt i Roskilde. Men hvor der bliver plads skal vi fortsat have sundhed og behandling på denne helt unikke placering, forklarer Bent Jørgensen.

Han nævner først og fremmest en bevaring af skadestuen med læger hele døgnet, som regionsrådet har oprettet i denne periode, samt en række andre funktioner i overgangsfasen, hvor patienterne skal hjemsendes fra regionens sygehuse til kommunen pleje og genoptræning.

Desuden vil praktiserende læger, speciallæger, terapeuter samt andre fag med fordel kunne placere sig på stedet, hvor der kan skabes et samspil med hospitalets ekspertise.

For patienter i hele Roskilde-området vil det være en meget stor fordel, hvis de dermed kun skal tage ét sted hen - hvortil der i øvrigt findes gode offentlige trafik-forbindelser.

På den måde slipper de for at tage rundt til forskellige adresse, hvor der ofte er dårlig adgang.

- Et moderne speciallægehus kunne være en løsning på den udfordring og vil være en fordel for borgere, der har flere forskellige lidelser, forklarer han.

Sygehusudvalg
Bent Jørgensen er Venstres repræsentant i det udvalg, som Roskilde Byråd har udpeget til at deltage i arbejdet med fremtiden for sygehuset. Heri deltager også borgmester Tomas Breddam (S) og Tina Boel (SF).

Desuden har han tidligere været medlem af Sjællands Regionsråd og er dermed godt inde i planerne for fremtidens sygehuse.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk