25. juni 2021
En flage røg af bilens højre fordæk og gjorde det svært at køre optimalt for Johnny Vejlebo.
En flage røg af bilens højre fordæk og gjorde det svært at køre optimalt for Johnny Vejlebo.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vejlebo kom skidt fra start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejlebo kom skidt fra start
Roskilde - 08. juni 2021 kl. 11:31

Det blev en hård start på sæsonen i TCR Denmark for Roskildes Johnny Vejlebo. Farten var der, men et defekt dæk og hændelser på banen kostede på resultatlisten, da årets første løb blev kørt på Ring Djursland.

Efter en uheldig tidtagning, hvor roskildenseren ikke fik sat en omgangstid, måtte han starte bagerst i det første løb og kæmpe sig frem i feltet. Et mindre uheld i starten af løbet fjernede lidt af arbejdet, og Johnny kunne arbejde sig fra 19. til 12. pladsen i løbet af løbets 17 omgange.

Dæk drillede

Herefter var planen at kæmpe sig videre op i feltet i det andet heat, men efter få omgange røg en hel flage af bilens højre fordæk og gjorde det svært at køre optimalt.

- Det er både ubehageligt og svært at køre med et defekt dæk, for det ryster enormt i hele bilen, og samtidig er der ikke samme vejgreb at gøre godt med. Hele heatet blev et kompromis mellem at få et fornuftigt resultat uden at risikere en afkørsel, hvis dækket gav helt op, fortæller Johnny Vejlebo, som trods udfordringerne sikrede endnu en 12. plads.

Bump bagfra

Med håbet om et problemfrit finaleløb lavede Johnny en god start, men da han kom til første sving, kom han på arbejde.

- Jeg kunne se at de andre lå meget tæt foran mig, og jeg besluttede mig for at følge med erfarne Michael Carlsen rundt på ydersiden, for Carlsen bliver aldrig kørt af banen, griner Johnny, som - modsat den karismatiske fynbo - blev kørt af.

- Lige som jeg tog beslutningen og fulgte med Carlsen, kom der et ordentligt bump bagfra, og så stod jeg ellers på tværs. Det var virkelig irriterende, for jeg synes slet ikke, jeg har fået vist, hvad bilen er i stand til efter vinterens forbedringer.

Stolt af teamet

Til gengæld kan Johnny Vejlebo glæde sig over at teamkammeraterne, Casper Elgaard og Gustav Birch, sikrede henholdsvis en generel tredjeplads og føring i U23-klassen.

- Casper og Gustav har gjort det rigtig flot hele weekenden, og jeg er stolt af hele teamet, som har fået en drømmedebut i toppen af dansk banesport, slutter Johnny Vejlebo.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk