8. april 2020
24-årige Anna Færch Hansen fra Roskilde skal studere et semester på et af verdens mest anerkendte universiteter. Formålet er at videreudvikle sin nye idé til en teknologi til finansverdenen. Foto: PR
24-årige Anna Færch Hansen fra Roskilde skal studere et semester på et af verdens mest anerkendte universiteter. Formålet er at videreudvikle sin nye idé til en teknologi til finansverdenen. Foto: PR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ungt tech-talent skal arbejde med verdenseliten i Californien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ungt tech-talent skal arbejde med verdenseliten i Californien
Roskilde - 12. januar 2020 kl. 11:55
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

24-årige Anna Færch Hansen fra Roskilde står foran sit livs iværksættereventyr. Sidst i januar påbegynder den unge jura-studerende et semester på det prestigefyldte University of California, Berkeley, hvor hun netop har fået tildelt et scholarship af Spar Nord Fonden. Her skal hun med hjælp fra nogle af verdens dygtigste specialister videreudvikle sin idé, der kan hjælpe nystartede virksomheder med juridisk rådgivning.

- Mindre startup-virksomheder har sjældent budgettet til at hyre en juridisk rådgiver til at guide dem igennem den jungle, som jura kan være, selvom det kan være helt afgørende for virksomheden, at man kender lovgivningen og regulativerne inden for det, virksomheden beskæftiger sig med. Det vil jeg gøre lettere ved at lave en platform, som samler al den juridiske information og viden, man skal bruge, fortæller Anna Færch Hansen.

Hun læser jura på Københavns Universitet, og det er både gennem studiet og sin færden i iværksættermiljøet, hun har fået inspirationen til sin nye teknologi. Hun glæder sig til at udforske mulighederne i selskab med verdens førende eksperter.

- Jeg glæder mig til alle de udfordringer, der venter på Berkeley. Det er jo en unik mulighed for at lære fra de bedste, og jeg kan ikke vente med at udveksle viden med de andre studerende og være en del af hele iværksættermiljøet omkring Silicon Valley, siger hun.

Anna Færch Hansen er på det tredje hold, der sendes af sted som en del af et toårigt initiativ, Spar Nord Fonden står bag i samarbejde med Spar Nord og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Næste kuld sendes af sted i august 2020, og allerede nu kan interesserede studerende søge om at komme i betragtning til de fem pladser på hold fire. Det kan gøres på www.fintechscholarship.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk