27. juli 2021
Esther Røske Nielsen på 16 år gav en smuk og overbevisende optræden til Jamday lørdag eftermiddagen. Desværre var der ikke dukket mange op for at høre den, men Kultøst håber på mere publikum i takt med, at konceptet udvikles. Foto: Kristian Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Esther Røske Nielsen på 16 år gav en smuk og overbevisende optræden til Jamday lørdag eftermiddagen. Desværre var der ikke dukket mange op for at høre den, men Kultøst håber på mere publikum i takt med, at konceptet udvikles. Foto: Kristian Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge musikere får lov at vokse på Trekroner-scene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge musikere får lov at vokse på Trekroner-scene
Roskilde - 14. juni 2021 kl. 13:56
Af Kristian Jørgensen

Esther Røske Nielsen ligner og lyder ikke som en 16-årig musikskoleelev, da hun lørdag eftermiddag står på scenen ved Skadesmosegård til Jamday, som er en af foreningen Kultøsts fire koncertdage sommeren over.

arrow Læs også: Koncerter i bydel kan blive sommerens lyspunkter

Hun er blandt de unge Roskilde-musikere, der har fået chancen, inden en af tidens fremadstormende danske musikere, Lydmor, slutter aftenen af som dagens hovednavn.

Går efter Roskilde

Foreningen vil fortsætte med at give Roskildes unge, håbefulde musikere muligheden for at stå på en større scene og spille med professionel lyd og musik.

Det er værdsat af gymnasiedrengene i bandet Zima, der slutter eftermiddagsprogrammet

- Det er fantastisk. Vi elsker jo at spille musik, så det at vi kan spille på en scene med professionel lyd er jo fedt, siger trommeslager Rasmus Rex.

Bandet har før spillet på Gimle som opvarmning for Nicklas Sahl og Farveblind, og til august gælder det Jyllinge Festival. Men de drømmer endnu større.

- Vi har et mål, og det er Roskilde (Festival, red.). Vi arbejder meget stærkt på, at det ikke er så langt ude i fremtiden, lyder det selvtillidsfuldt fra Rasmus Rex, mens bandet er ved at gøre klar på scenen.

Frem med pigerne

Imens er en gruppe andre unge musikere til workshop med Lydmor, der skal lære dem om musikproduktion.

Bandet Zima havde deres anden koncert i et professionelt setup til Jamday, efter de stod på Gimles scene i maj. Roskilde Festival er målet for de tre 18-årige musikere fra Jyllinge og Roskilde. Foto: Kristian Jørgensen

For hende er det især vigtigt at motivere og inspirere flere piger til at satse på musikken, fordi mange opgiver i løbet af ungdomsårene, hvad der afspejler sig i en kønsmæssigt skævvredet musikbranche.

Hun bekæmper den forestilling blandt piger, at det at producere musik er noget teknisk og nørdet, som taler mere til drengene. De kan godt selv.

Hendes egen generation er et eksempel på, at der kommer flere kvinder frem på den danske musikscene, men den er ikke så ligestillet, som man måske kan foranlediges til at tro.

- Når der er noget, der gror, tror man, det gror mere, end det gør, siger den 31-årige højaktuelle musiker.

Udvikler konceptet

Dagens koncert har solgt omkring 150 billetter i forsalg, og det er stykke fra det tilladte antal på 500.

En dansk EM-kamp hjælper muligvis ikke, men i Kultøst håber de på flere tilskuere til de kommende koncerter.

- Det måtte godt have været mere, men det er et nyt koncept, og vi har haft lidt svært ved at finde formen på det. Vi har prøvet at finde ud af det, og så må vi se, hvordan det bliver næste år, siger Lars Bruun Larsen, formand for Kultøst.

Foreningen ender dog ikke med et underskud, da arrangementerne er støttet af Roskilde Kommunes musikby-program. Det skyldes ungdomsarbejdet, som også skal udvikles med flere bands.

Det professionelle program holder det nuværende format.

- Jeg synes, det er nok, at der er én professionel kunstner, der giver de unge en masterclass, og så har de selv en koncert om aftenen. Vi er også i et boligområde, så der er grænser for, hvor sent vi kan spille, siger Lars Bruun Larsen.

Boblende ungdom

Han ser ikke koncerterne som en Trekroner-byfest, men et bredere favnende arrangement. Det er hjulpet på vej af, at der optræder unge fra hele kommunen.

De kommer til via et samarbejde med musikskolerne og ungdomsklubberne, der har fat i det boblende musiklag i Roskildes ungdom.

I ungdomsklubberne sker det gennem Ria Kollektivet, som er et fællesskab for unge, der laver musik.

For nogle unge kan det være svært at gå med musikambitioner, hvis deres venner og klassekammerater ikke er i det miljø, men nu er der et sted, de kan komme til.

- Der er mange unge, der gerne vil lave noget musik, men det er som om dørtrinnet er for højt, siger Søren Gravgaard, klubleder i Roskilde Øst.

arrow Koncerter skal kickstarte kulturliv i bydel
18. august 2020 kl. 18:15 Opdateret: kl. 12:13
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk