11. april 2021
Den unge racerkører Lukas Petersen fra Roskilde skal i år prøve at gå fra gokart til racerbil og er blevet en del af STEP Academy.
Den unge racerkører Lukas Petersen fra Roskilde skal i år prøve at gå fra gokart til racerbil og er blevet en del af STEP Academy.
Foto: KIM GRIPPING
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ung kører skifter gokarten ud med racerbil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ung kører skifter gokarten ud med racerbil
Roskilde - 07. april 2021 kl. 05:39

Efter at han de seneste sæsoner har kørt gokart, er den unge Roskilde-kører Lukas Petersen nu ved at tage skridtet over til banesporten. For at sikre en god overgang er han nu blevet del af STEP Academy, hvor han både får viden, inspiration og konkret karriererådgivning.

- I år skal jeg tage skridtet fra gokart til bil, og det ved jeg bliver en udfordring. I løbet af året skal jeg ud og teste i teamets Ginetta G40 GT5 to-tre gange og køre et enkelt løb eller to i Danish Endurance Championship, fortæller Lukas Petersen, som også gør brug af STEP Sports Managements kompetencer inden for sponsorsøgning og PR.

Det kan være en stor mundfuld at skifte gokarten ud med en mere avanceret racerbil. Med den rigtige viden bag bliver opgaven mere overskuelig, og Lukas Petersen glæder sig allerede til at komme i gang med forberedelserne:

- Jeg synes, at Ginettaen er rigtig fed, og samtidig står vi ikke alene med hele udfordringen om at finde sponsorer. Med STEP Sports Management og Morten får jeg sparring og hjælp til sponsorsøgningen og en rigtig god start på banesporten, fortæller han.

Lukas Petersen skal køre i en Ginetta G40 GT5.

For STEP Sports Management er det rart at se endnu en ung racerkører, som ønsker at give sig selv den bedste start på motorsportskarrieren:

- Jeg er glad for at Lukas har valgt STEP som sin vej ind i banesporten. Han har bevidst valgt at denne sæson bliver fokuseret på at lære en masse både bag rattet og om alt det udenfor banen, og jeg er overbevist om at vi sammen kommer til at skabe et godt fundament for hans videre karriere, siger Morten Dons, stifter af STEP Sports Management.

Før påske deltog Lukas Petersen i den første af årets tre fælles træningssamlinger i STEP Academy. Her fik han mødt andre racerkørere og fik nye input til både sponsorarbejde, sociale medier og den fysiske træning.

Efter planen får han sin banesportsdebut med første test i bilen i løbet af maj, mens løbsdeltagelse er planlagt på den anden side af sommerferien i STEP Sports Management's ene Ginetta G40 GT5.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk