13. august 2020
Roskilde-borgmester Tomas Breddam (S) får ikke let ved at finde 45 millioner kroner mere til kommunal udligning. Foto: Hans-Jørgen Johansen
Roskilde-borgmester Tomas Breddam (S) får ikke let ved at finde 45 millioner kroner mere til kommunal udligning. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udligningsreform vil koste Roskilde 45 millioner mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udligningsreform vil koste Roskilde 45 millioner mere
Roskilde - 31. januar 2020 kl. 16:07
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

45 millioner kroner mere skal Roskilde Kommune betale i udligning, hvis regeringens forslag til en udligningsreform bliver gennemført. Det viser tal fra Social- og Indenrigsministeriet.

arrow Læs også: Ny udligning mødt med lettelsens suk

- Jeg havde frygtet værre. Men det er da noget af en bid at skulle indarbejde nu, lyder den første reaktion fra borgmester Tomas Breddam (S), der endnu sidder og venter på tallene, da DAGBLADET Roskilde ringer ham op.

Som han ser det, står kommunen nu med valget mellem at sætte skatten op eller skære i velfærden. Mere kan han ikke gå i detaljer med, hvor de 45 millioner kroner kan findes, før forliget er på plads, og de nærmere betingelser står klart.

Uanset hvad bliver det hårdt, for kommunen har allerede skåret kraftigt i budgettet for 2020.

- Det var rigtig hårdt at finde de besparelser, så jeg ved godt, at hvis vi skal finde 45 millioner kroner, betyder det helt reelle forringelser i vores velfærdsydelser, og så kommer spørgsmålet, om det er skolerne, de ældre eller daginstitutionerne, det skal gå ud over. Der kan vi se i det forhandlingsrum, vi har, at det ikke bliver så enkelt, siger Tomas Breddam

Af ministeriets tabel fremgår det, at Roskildes udligningsregning svarer til en skattestigning på 0,22 procent. Det vil dog heller ikke være en snuptagsløsning for borgmesteren, idet en stigning i kommuneskatten vil ramme mellemindtægterne hårdeste, mens de højere indtægter vil blive ramt af skatteloftet og gå fri.

Han tilføjer, at Venstre og Socialdemokratiet har stået sammen for at forsvare Roskilde bedst muligt mod effekterne af udligningen.

Tomas Breddam er ikke imod, at Roskilde skal være med til at betale til de allersvageste kommuner, men han mener ikke, den fremlagte udligning er en retfærdig løsning.

- Det er underligt, at vi skal stemples som en rig kommune ud fra de tal, vi ser ind i her. Når man ser andre kommuner, der bliver stemplet som fattige, ser det ikke rimeligt ud, siger borgmesteren, der ikke vil begynde at skyde efter bestemte kommuner.

- Helt overordnet kan det ikke passe, at der er 34 rige kommuner og 60 fattige. Min vurdering er, at der er 15 virkelig hårdt ramte kommuner, og hvis det er udligningen til dem, vi skal deles om, kan jeg ikke have noget imod det, siger han.

arrow Afdæmpet kritik betyder ikke opbakning til reform
22. februar 2020 kl. 11:51 Opdateret: kl. 16:00
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk