17. juni 2019
Jyllinge Festival har tilføjet de sidste navne til plakaten og blandt dem er Danmarks bedste U2-coverband Die Herren, så der bliver med garanti fest ved fjorden den 17. august. Foto: Claus Villhelmsen
Jyllinge Festival har tilføjet de sidste navne til plakaten og blandt dem er Danmarks bedste U2-coverband Die Herren, så der bliver med garanti fest ved fjorden den 17. august. Foto: Claus Villhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: U2- og ABBA-coverbands fuldender årets program til Jyllinge Festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

U2- og ABBA-coverbands fuldender årets program til Jyllinge Festival
Opdateret 11. juni 2019 kl. 14:41
Roskilde - 11. juni 2019 kl. 11:51
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søs Fenger, Nabiha, Die Herren, ABBA Revival Band og mange flere står på plakaten ved årets Jyllinge Festival.

Det er en flok frivillige ildsjæle med særlig tilknytning til Jyllinge, som for sjette år i træk holder festival på området mellem Hellig Kors Kirke og fjorden. I år er det den 16. og 17. august.

Festivalen har nu sat de sidste navne på plakaten. Her er et udsnit af programmet.

Fredagens underholdningsprogram starter for børneinstitutioner og lokale skoleklasser, hvor Stine Michel & EventyrOrkestret spiller.

Rapstjernen Kidd fyrer senere op for de tunge beats for de ældste klasser, inden det voksne publikum indtager festivalpladsen hen ad eftermiddagen.

Der er næppe nogen, som kan undlade at synge med på ABBA-hits som »Waterloo«, »Mamma Mia« eller »Dancing Queen«. Publikum får alletiders chance for at skråle med, når ABBA Revival Band som første hovednavn fredag aften genopliver den legendariske kvartet.

Derefter er der ønskekoncert i teltet, når Søren Sebber og Ønskeholdet på publikums anmodning spiller som »live jukebox«.

Aftenens sidste band på Store Scene er D/troit, som spiller soul og funk. På scenen i teltet lukker og slukker lokale DJ Nyland.

Festivalen har »open mic« med deres nye tiltag Local Hour, hvor man kan opleve en lille håndfuld lokale spirer. Skulle der være et lokalt band eller en solist, som har lyst til at optræde i cirka 20 minutter, så kontakt festivalens booking-ansvarlige på bands@jyllingefestival.dk . Den lokale sangerinde Nynne har allerede meldt sig.

Hellig Kors Kirke slår også dørene op og inviterer til »Cohen i Kirken« med Karsten Holm Trio.

Sidst på eftermiddagen spiller Søs Fenger på Store Scene med sit orkester. Hun efterfølges af et nyt navn fra Sverige, Tilde, som spiller soul. Nabiha er næste navn på plakaten. Hun spiller klokken 19 på Store Scene.

Blues-musik plejer at trække mange mennesker til festivalen. Trainman Blues spiller i teltet med deres moderne, støvede blues sound. Og kender du gutten bag trommerne, så er det den mangeårige tromme-lærer i Kulturskolen, Thomas Crawfurd.

Sidste band på Store Scene i år bliver Danmarks bedste U2-kopiband, Die Herren.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk