19. oktober 2021
Camilla Andersen står til venstre og Josefine Andersen til højre. Det kan være nemt at tage fejl af de to tvillingesøstre, som er elev i hver deres Imerco-butik i Roskilde. Foto: Britt Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Camilla Andersen står til venstre og Josefine Andersen til højre. Det kan være nemt at tage fejl af de to tvillingesøstre, som er elev i hver deres Imerco-butik i Roskilde. Foto: Britt Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tvillingesøstre huserer i hver deres Imerco

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Tvillingesøstre huserer i hver deres Imerco
Roskilde - 13. oktober 2021 kl. 18:28
Af Britt Nielsen

Både kunder og leverandører kigger en ekstra gang, når de kommer forbi Imerco på Ro's Torv og Imerco i Algade i Roskilde. For arbejder den samme unge kvinde i begge butikker?

Der er ikke tale om én person, men de to 19-årige tvillingesøstre, Camilla og Josefine Andersen, som er elever i hver deres butik.

- Det er mega fedt med kundekontakt. Jeg er blevet fanget af det. Isenkram er et spændende fag, siger Josefine Andersen, som blev elev i butikken i Algade i august 2020.

Hun havde forinden arbejdet som skolepige i Meny og Dagli'Brugsen, så hun vidste lidt om detailhandel, men intet om isenkram. Hun har gået to år på EUC og taget en EUX, inden hun kom i lære.

Josefine Andersen tager en saltkværn fra Rosendahl, som står på bordet.

- Man kan fortælle en masse om de forskellige varer. Vi vejleder og hjælper kunderne med at dække deres behov. Tilfredse kunder er fedt, siger Josefine Andersen begejstret.

Josefine Andersen talte så varmt om sit arbejde, at Camilla Andersen begyndte som elev i august i år.

- Jeg har også arbejdet i Meny og Dagli'Brugsen. Jeg tog en SOSU, men synes, det var et for stort ansvar, fortæller Camilla Andersen, som nåede at være juleassistance i Imerco i Algade og blev på den måde sikker på, at hun ville gå samme vej som søsteren.

Fordi Camilla Andersen havde en uddannelse i forvejen, kunne hun tage en EUD på et halvt år og så komme i lære.

Forvirring med to ens
De to søstre har godt nok lidt forskelligt hår, men det er nemt at tage fejl af dem.

De overvejer tanken om, at de kunne bytte arbejde indimellem.

- Hvis jeg skulle arbejde her, så ville jeg ikke vide, hvor tingene er, siger Josefine Andersen.

- Og jeg ved ikke lige så meget som dig endnu, lyder det fra Camilla Andersen, inden hun fortæller, at hun jo var juleassistance i Josefines butik, og der tog de andre ansatte jævnligt fejl af de to søstre.

- Det er specielt vores leverandører, som kommer her på Ro's Torv, og så har de lige været nede i gågaden. Så siger de, arbejder du også her?, fortæller Camilla Andersen.

- Jeg ville selv tænke, har jeg ikke lige set dig, kommenterer Josefine Andersen.

Intern konkurrence
Tvillingerne bor i Tuse ved Holbæk, og de bor stadig hjemme hos deres forældre.

Der bliver talt meget om Imerco og isenkræmmerverdenen til aftensmaden.

- Vi taler om, hvordan dagen er gået. Og så har vi en intern konkurrence om, hvem der har haft det bedste personlige salg. Det er også fedt at fortælle hinanden om de forskellige ting, fortæller Josefine Andersen.

Forældrene er ikke blevet trætte af at høre om Imerco.

- De synes, det er spændende at høre om, siger Camilla Andersen.

Fire kasser er klar
Når man har en hverdag, hvor man er omgivet af fede ting, kan det være fristende at købe en del af dem.

- Det var meget i starten. Nu lægger man mest mærke til de fede nyheder, fortæller Josefine Andersen og røber, at hun har samlet fire kasser sammen, så hun har mange fine ting, når hun en dag flytter hjemmefra.

Hun vil holde øje med en mælkekande fra Georg Jensen, når den kommer i butikken. Den vil Camilla Andersen også kigge efter.

- Jeg kan godt lide boligindretning, siger Camilla Andersen, som har en svaghed for Royal Copenhagen.

Ikke butik sammen
Lige umiddelbart har tvillingerne ingen drøm om, at de en dag har en butik sammen.

- Hvis man først har været i Imerco, så kommer man ofte tilbage, fortæller Camilla Andersen og forklarer, at Imerco-kæden er så stor, at der er mange muligheder for at rykke videre og også prøve andre arbejdsopgaver.

Foreløbig nyder tvillingerne dog at være elever. Der er en elev ad gangen i hver butik, men alle elever i Danmark kommer sammen på introduktionsforløb og tre andre forløb på en skole i Jylland.

- Vi får viden med hjem, som vi kan lære de andre i butikken, fortæller Camilla Andersen.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk