21. april 2021
Formand for digelaget i Tangbjerg og Jyllinge Nordmark, Philip Lange Møller, har alligevel besluttet, at han gerne vil fortsætte i bestyrelsen.
Formand for digelaget i Tangbjerg og Jyllinge Nordmark, Philip Lange Møller, har alligevel besluttet, at han gerne vil fortsætte i bestyrelsen.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trodser trusler: Tidligere digelagsformand stopper alligevel ikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trodser trusler: Tidligere digelagsformand stopper alligevel ikke
Opdateret 10. november 2020 kl. 08:16
Roskilde - 10. november 2020 kl. 06:03
Af Lars Kimer

Først ville han ikke længere være med i digelaget i Jyllinge Nordmark, men her to dage før generalforsamlingen har formand Philip Lange Møller meddelt, at han alligevel gerne vil fortsætte med at være en del af bestyrelsen.

arrow Læs også: I dag: 2500 dage siden stormfloden Bodil

Det skriver han i en mail til DAGBLADET Roskilde.

Philip Lange Møller havde ellers meddelt sin afsked, fordi han ikke længere kunne stå i spidsen for digelaget, når projektet ikke kom i gang lige så hurtigt som lovet. Med i overvejelsen var også, at han og hans kone personligt blev truet med anklager om, at de skulle betale millioner, fordi byggeriet af kystsikringen blev standset.

- Anklagerne kom både på Facebook og i pressen, og sammen med de økonomiske trusler blev det for meget for min kone og mig. Samlet set mistede jeg lysten til at stå i spidsen for kystsikringsprojektet, skriver Philip Lange Møller.

Det skabte også stor frustration, at digelaget ikke blev inviteret til møder mellem bygherre (Roskilde Kommune), entreprenøren (Aarsleff) og rådgivere (Rambøll).

Kommet på afstand

Alligevel har Philip Lange Møller valgt at fortsætte.

- Mange har skrevet mange venlige mails, og mange har ønsket, at jeg igen påtog mig en rolle i kystprojektet. Som tiden gik, blev jeg alligevel ofte kontaktet og blandet ind i projektet, og den seneste tid er jeg involveret dagligt. Når tingene er kommet lidt på afstand, og jeg kan se, der fortsat er meget, jeg kan bidrage med til projektet, har jeg besluttet mig for at blive på min post som medlem af digelagets bestyrelse. Jeg har endvidere erklæret, jeg ønsker at deltage i byggemøder, da mit kendskab til projektet kan bidrage konstruktivt og sikre, vi som beboere og naboer til projektet inddrages, skriver Philip Lange Møller.

Nødt til at genopstille

Bestyrelsen for digelaget har besluttet, at han er nødt til at genopstille ved den kommende generalforsamling på onsdag for at kunne fortsætte i bestyrelsen.

- Det gør jeg, og så er det op til bestyrelsen efterfølgende at udpege en formand. I sagens natur ved jeg ikke, om det bliver mig. Jeg føler stadig, jeg har en stor rolle i projektet, som skal lykkes, og det skal lykkes ordentligt, siger han til DAGBLADET.

Digelaget blev stillet i udsigt, at kystsikringen kunne komme i gang omkring den 10. august i år.

Det egentlige arbejde kom først i gang omkring den 7. september. Den sene start gør, at Jyllinge Nordmark går endnu en vinter i møde, hvor kystsikringen ikke er klar.

arrow Store mængder urenset spildevand endte sidste år i Værebro Å
17. september 2020 kl. 14:28 Opdateret: kl. 13:54
arrow Kystsikring: Formand begræder formandsafgang
11. september 2020 kl. 13:46 Opdateret: kl. 13:46
arrow Trusler og langsommelighed får digelagsformand til at sige stop
11. september 2020 kl. 13:40 Opdateret: kl. 13:40
Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk