10. august 2020
En 79-årig kvinde i Rørmosen fik stjålet guldsmykker af en falsk nabo, der kom med tærte, og en medskyldig, som sneg sig ind i lejligheden, mens beboeren blev besnakket om en fiktiv havefest. Foto: Lars Ahn Pedersen
En 79-årig kvinde i Rørmosen fik stjålet guldsmykker af en falsk nabo, der kom med tærte, og en medskyldig, som sneg sig ind i lejligheden, mens beboeren blev besnakket om en fiktiv havefest. Foto: Lars Ahn Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tricktyv havde bagt tærte til sit offer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tricktyv havde bagt tærte til sit offer
Roskilde - 29. juli 2020 kl. 09:29
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med venlighed kommer man langt. Det kan desværre også gælde falsk venlighed, viste et tricktyveri i Rørmosen i Roskilde mandag eftermiddag.

Her udgav en kvinde sig for at være beboer i samme ejendom, da hun ringede på hos en 79-årig kvinde. Hun roste den ældre kvinde for altid at hilse pænt på dem i lejligheden ovenover og fortalte, at de skulle holde fest i gårdhaven, så de måske kom til at larme lidt.

For at »bevare« det gode naboskab, havde kvinden endda bagt en tærte, som også gav anledning til at gå ud i køkkenet, hvor de to stod lidt og snakkede. Pludselig mente den fremmede kvinde, at de skulle gå ud på altanen for at se, hvor der skulle holdes fest.

Den 79-årige kvinde gik med, men låste forinden hoveddøren, der havde stået åben. Da hun bagefter fulgte kvinden ud, stod hoveddøren så på klem. Senere opdagede hun, at der manglede to guldringe og et guldarmbånd fra soveværelset.

Nogen må altså være gået ind i lejligheden, mens de to kvinder var i køkkenet, og mens de har været på altanen, er vedkommende stukket af med tyvekosterne.

Politiet sendte en patrulje ud til området for at afhøre den 79-årige og ledte også efter den fremmede kvinde, men fandt hende ikke. Foreløbigt er eneste signalement af den tærtebagende tricktyv, at hun er af anden etnisk herkomst end dansk.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk