7. december 2019
Sagen mod den 21-årige blev ført som tilståelsessag i Retten i Roskilde. Foto: Katrine Wied
Sagen mod den 21-årige blev ført som tilståelsessag i Retten i Roskilde. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trekroner-lejlighed transithal for narko

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trekroner-lejlighed transithal for narko
Roskilde - 20. november 2019 kl. 17:48
Af Steen Østbjerg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Narkotika i anselige mængder er blevet kanaliseret videre ud på markedet fra en lejlighed i Trekroner.

Lejlighedens beboer, en 21-årig mand, er blevet idømt fængsel i et år og tre måneder for sin medvirken til trafikken. Tre måneder af straffen var ubetinget og skal afsones, mens den resterende del af straffen blev gjort betinget med vilkår om 200 timers samfundstjeneste.

Den 21-årige blev dømt for at stille sin adresse til rådighed for en jævnaldrende bekendt, der bestilte 250 gram amfetamin på nettet og bad om at få det leveret til Trekroner-adressen. Pakken kom imidlertid aldrig frem, og det resulterede i problemer for den 21-årige, fortalte han i Retten i Roskilde. Det var narkohundene i det internationale postcenter i Københavns Lufthavn Kastrup, der havde snuset sig frem til narkoforsendelsen, som blev standset, men den 21-åriges kammerat mistænkte den 21-årige for selv at have snuppet stofferne.

Yderligere én pakke, der indeholdt både ketamin og hash, adresseret til den 21-årige med henblik på videreoverdragelse til kammeraten, blev standset i det internationale postcenter, mens en anden med kokain slap igennem.

Den dag, politiet dukkede op i lejligheden i Trekroner, lå den 21-årige desuden selv inde med ni gram kokain og en stak pølsemandsposer.

Læs mere i DAGBLADET Roskilde.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk