22. februar 2020
Roskilde Festival trækker 30.000 frivillige, heraf rigtig mange fra Roskilde, i samme uge som Tour de France kommer til byen og giver behov for flere hundrede frivillige. Foto: Bjørn Armbjørn
gallery icon

Se billedserie

Roskilde Festival trækker 30.000 frivillige, heraf rigtig mange fra Roskilde, i samme uge som Tour de France kommer til byen og giver behov for flere hundrede frivillige. Foto: Bjørn Armbjørn
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tourstart og festival vil samarbejde om frivillige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tourstart og festival vil samarbejde om frivillige
Roskilde - 08. februar 2020 kl. 14:12
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der skal bruges flere hundrede frivillige til at få 2. etape af Tour de France skudt i gang fra Roskilde 3. juli 2021. Det ramler vel at mærke oven i Roskilde Festival, der gør brug af 30.000 frivillige.

arrow Læs også: Tour'en: En rød klud gav gult udslet

I Roskilde Kommune er der dog ikke bekymring for, om de kommer i bekneb for frivilligkræfter. De oplever allerede en anseelig entusiasme fra folk, der vil gribe den enestående chance for at være en del af Tour de France.

- Vi forventer ikke, at det bliver svært, for der er allerede en del, der har vist interesse. Vi har tyvstartet lidt ved at lave vores egen hjemmeside, hvor man kan melde sig til som frivillig. Her har 10 meldt sig til, efter ruten blev offentliggjort (tirsdag, red.), og før det havde vi 68, siger Pernille Kapler Andersen, der er Roskilde Kommunes programleder for tourstarten.

Låner af hinanden

Roskilde Kommune er både i dialog med Roskilde Idræts Union om muligheden for, at deres medlemmer kan være med, og det er også planen at samarbejde med Roskilde Festival om brugen af frivillige. Der er endnu ingen klare planer for, om nogle frivillige kan være med begge steder, eller hvordan det skal lade sig gøre.

Pernille Kapler Andersen er dog fortrøstningsfuld, for blandt andet festivalen har bevist, at der er grobund for frivillighed i Roskilde.

- Vi er ret heldige i Roskilde Kommune, for hvis vi sammenligner med andre dele af landet, er der en høj grad af frivillighed og lyst til at være med, og den lyst er den drivende faktor i at være frivillig. Og når så mange vil være med, skal de også have muligheden, siger hun.

Går fra festivalen

Pernille Kapler Andersen vedstår sig gerne, at sammenfaldet mellem verdens største cykelløb og Roskilde Festival har givet visse overvejelser.

- Du kan godt kalde det et clash, men du kan også sige, at det er en oplagt mulighed for at benytte de frivillige kræfter, der allerede er i gang i Roskilde Kommune og hjælper til på festivalen. Nogen har skrevet, at de har hjulpet til på festivalen i mange år, og nu vil de gerne prøve at være med til Tour de France, men vi har ingen interesse i at spænde ben for hinanden. Vi er mere interesserede i at styrke samarbejdet, siger tour-koordinatoren.

Noget tyder altså på, at Roskilde Festival kan miste frivillige til Tour de France. Festivalen er da også opmærksom på det mulige problem.

- Lige så vel som der er masser af store muligheder i Tour de France, er der områder, vi skal være opmærksomme på og løse det med kommunen, og der er frivillighed en af dem. Det er for præmaturt at sige, det er et problem, men vi kan se, at vi skal samarbejde om det, og det går vi så småt i gang med, siger Christina Bilde, talskvinde for Roskilde Festival, der heller ikke kan sige nærmere, hvordan de kan samarbejde med kommunen om at sikre sig frivillige nok til to store begivenheder.

- Det kan man gøre på mange måder, og vi kommer med en masse erfaringer omkring frivillige, og hvad der engagerer og optager dem. Frivillige er her jo netop frivilligt, fordi de har lyst til at engagere sig, siger hun.

Billede
Danmark Rundt er før trillet fra Stændertorvet og ud af Roskilde, men det er en helt anden udfordring at sende tourkaravanen af sted. Foto: Jens Wollesen

200 på ruten

Det er ikke helt på plads, hvor mange frivillige der skal bruges på dagen, når Tour de France kommer til Rokilde. 200 skal medvirke på selve ruten og sørge for, at rytterne kommer ordentligt af sted. Derudover skal et ukendt antal hjælpe til i byen med eksempelvis parkering, guide de mange besøgende rundt i byen og skabe en god stemning. Dertil kommer de frivillige, der vil arrangere begivenheder og udføre aktiviteter i perioden op til cykelløbet, hvor der gennem måneder vil blive opbygget tour-stemning i Roskilde.

Pernille Kapler Andersen føler sig alligevel på nogenlunde sikker grund med allerede 178 tilmeldinger og næsten halvandet år til start.

- Så skal det nok lykkes, det er jeg helt sikker på, siger hun.

Ud over festivalen falder Tour de France også sammen med det store DGI landsstævne i Svendborg, som også trækker frivillige fra hele landet, men det tillægger Pernille Kapler Andersen ikke den store betydning. Det er nok i højere grad Nyborg, der er målby for etapen med start i Roskilde, der må bokse med at få det til at op.

arrow De er tour'ens vigtige hjælperyttere
08. februar 2020 kl. 15:57 Opdateret: kl. 14:41
arrow Vesterlyng: - Det bliver ikke større
08. februar 2020 kl. 12:41 Opdateret: kl. 08:33
arrow Tour de France - midt i Geopark-festivalen i Odsherred
08. februar 2020 kl. 11:45 Opdateret: kl. 16:05

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk