27. februar 2020
Denne grafik fra helhedsplanen på skousbo.dk viser, hvor de to nye bofællesskaber kommer til at ligge.
Denne grafik fra helhedsplanen på skousbo.dk viser, hvor de to nye bofællesskaber kommer til at ligge.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To bofællesskaber på vej til Skousbo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To bofællesskaber på vej til Skousbo
Roskilde - 22. januar 2020 kl. 07:07
Af Britt Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har hele tiden ligget i visionen for Skousbo, at bofællesskaber vil passe godt ind i området. Nu sætter den medlemsbaserede organisation Almenr navn på to kommende bofællesskaber. De kommer til at hedde Osby.

arrow Læs også: 100 til intro-møde om bofælleskaber

- Vi har fået en købsoption på to grunde, siger Mie Dyreberg Haldrup, som bliver vært på de to bofællesskaber.

Hun forklarer, at når alle planer er klar, bliver købsaftalen skrevet under. Det vil ske i løbet af i år.

Det er ikke endeligt defineret, om der bliver tale om leje-, andels- eller ejerboliger.

Designfællesskab

Lige nu er der mulighed for at melde sig ind i et interessefællesskab. Næste fase kalder Almenr designfællesskabet, og det er her, man betaler mere og sikrer sig en bolig, samt for alvor bliver medinddraget.

Sammen skal de kommende beboere, under Almenrs kyndige ledelse, gennem en designproces, som sørger for at bringe de kommende bofællesskaber fra vision til defineret bofællesskab.

- Inden man melder sig til næste fase, så er flere af de praktiske ting på plads. Vi håber, at designfællesskabet er klar til april, fortæller Mie Dyreberg Haldrup.

Almenr lægger op til, at Osby kommer til at bestå af cirka 60 husstande, som varierer i størrelse og pris.

Cirka 60 boliger

På den ene grund etableres et bofællesskab for enlige forældre, der alle deler dét at have ét sæt hænder til rådighed i hverdagen.

- Det er vi ikke stødt på så mange steder, men vi forestiller os, at de enlige forældre kan hjælpe hinanden med at hente børn, lave mad og aktiviteter, siger Mie Dyreberg Haldrup.

På den anden grund bliver der etableret et bofællesskab for en blandet bogruppe, bestående af både børnefamilier, singler og aktive +50ere.

- Jeg vil godt påpege, at vi ikke ved, hvem som skal flytte ind i boligerne. Vi lægger op til stor medbestemmelse, så hvis det viser sig, at der ikke er opbakning til de to typer bofællesskaber, så kan de ende med at få en anden bogruppe, siger Mie Dyreberg Halstrup og nævner, at det også kan vise sig, at der er så mange enlige forældre, som kan se fordelen af at bo i et bofællesskab, at begge bofællesskaber ender med at blive for enlige.

Det er medlemmerne, som bestemmer. Skulle der dukke en hel masse seniorer op, kunne et af bofællesskaberne også ende med at have denne målgruppe.

Man skal være medlem for at blive skrevet op til en bolig. Nogen melder sig først ind, når projektet er helt klar, mens andre melder sig ind og opbygger anciennitet.

Hvis alt går vel, kan de to bofællesskaber være klar til indflytning i slutningen af 2021. Først er der dog møde for interesserede den 11. februar klokken 17-19 på Viby Skole, afdeling Bueager.

Når der er tiltrækkeligt med interesserede, kommer der et forløb med workshops, hvor drømmen for det fremtidige Osby bliver indkredset, inden næste fase.

arrow Skousbo-projektet når først halvvejs i næste årti
07. februar 2020 kl. 04:54 Opdateret: kl. 11:53

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk