17. september 2021
Sanne Salomonsen var veloplagt, da hun lørdag aften gav koncert på Søjlepladsen. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Sanne Salomonsen var veloplagt, da hun lørdag aften gav koncert på Søjlepladsen. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Til koncert: - Nu må vi kramme igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Til koncert: - Nu må vi kramme igen
Roskilde - 26. juli 2021 kl. 15:32
Af Britt Nielsen

Søjlepladsen dannede lørdag aften rammen om den sidste koncert i rækken, som Gimle i samarbejde med Insp og Forening for Aktører på Musicon har stået bag. Med navnene Simone Tang, Sanne Salomonsen og Anne Linnet på programmet, var de 1000 billetter udsolgt.

arrow Læs også: Se billederne: Fest med Sanne og lidt Anne

Pladsen på Musicon i Roskilde er dog stor nok til, at der ikke var trængsel, men mulighed for plads mellem grupperne af tilskuere, som hyggede sig. Mange med en fadøl i hånden.

- Så skal I fandme få noget musik, venner, sagde Sanne Salomonsen på sin egen helt bramfrie facon.

Hun kom i det hele taget med mange skønne bemærkninger og var helt i hopla.

Det var første gang i 1,5 år, at hun spillede for et stående publikum, og hun havde ikke stået mange sekunder på scenen, før hun tog hænderne op over hovedet og fik publikum til at følge med.

Så var festen i gang.
Sanne Salomonsen viste med tydelighed, hvad erfaring og bagkatalog betyder til en live-koncert.

Publikum fik da også en bunke af de gode numre, som Taxa, Uden dig, Haven't I been good to you, Love don't bother me, Det var hvad det var, Kærligheden kalder og Den lille løgn, samt ekstranummeret Den man elsker.

- Nu kommer der en sang, som blev et hit igen efter at have været med i et tv-program. En god sang kan godt blive et hit flere gange, sagde Sanne Salomonsen inden sangen »Jeg i live«, som Burgan G også har haft et hit med efter programmet »Toppen af poppen«.

Sanne Salomonsen sang også den helt nye sang »Endelig fri«, som kunne være en henvisning til menneskets reaktion på corona-nedlukninger.

- Sæt fri, sæt dig fri. Fri fra dine egne grænsers tyranni. Alt det, du ka' li'. Ser du med dit øje halvvejs lukket i, sang Sanne Salomonsen.

Nej til billeder

Blandt publikum var blandt andre Susanne Yamahawa og Christina Vejgaard, begge fra Roskilde, som normalt tager til byparkskoncerterne.

- Jeg kommer også en del på Musicon. Så bare det, at der kommer noget liv, sagde Susanne Yamahawa glad.

Begge har de glædet sig til at høre noget musik og opleve stemningen.

- Og nu må vi kramme igen, sagde Susanne Yamahawa og nævner, at Simone Tang var god, men de har glædet sig mest til Sanne Salomonsen.

- Jeg er fra Albertslund, hvor de tre, Sanne, Anne og Lis, spillede på Bjerget, som unge. Det var jeg også dengang, fortalte Susanne Yamahawa.

- Jeg oplevede Sanne Salomonsen sidste år, hvor vi sad på bænke. Nogen gik op for at tage billeder, men de blev bedt om at gå ned igen, fortalte Christina Vejgaard.

Sanne Salomonsen takkede af og henviste til, at nu kom hendes gode veninde, Anne Linnet.

Anne Linnet, som spillede sine hits med en mere rolig sceneoptræden, sluttede altså festen af.

Evaluerer efter ferien

Efter de fire Musicon Live-koncerter på Søjlepladsen er booking- og produktionsansvarlig hos Gimle, Lauge Kjærum en tilfreds mand.

- Feedbacken fra publikum var været vanvittig god. Jeg har været glad for, at folk har spurgt, om vi gør det igen, siger Lauge Kjærum, som dog ikke har et svar klar.

Koncerterne er arrangeret af Gimle i samarbejde med Insp og Foreningen for Aktører på Musicon, og denne gruppe skal efter sommerferien evaluere på det hele.

- Vi skal finde ud af, om koncerterne har sin berettigelse. Hvem skal man lave det for, når alt det andet i byen er der. Vi regner jo med, at vi har festivalen og byparkskoncerterne tilbage til næste år. Men vi har kigget på hinanden og sagt, at det her var fedt, fortæller Lauge Kjærum og nævner, at det også har været rigtig fedt at opleve mennesker på en koncertplads igen.

Søjlepladsen har været spærret af med hegn, og så har rammen fået noget ekstra ved, at pladsen er blevet overdækket af en stor og kraftig teltdug. Denne overdækning er permanent og vil altså fortsat være på pladsen.

Gimle havde i forbindelse med koncerterne barer med øl, med det var også muligt at købe mad fra Leo's Wok og øl fra Musicon Mikrobryggeri.

- Det er fedt at komme over, nu vi er naboer, siger brygmester Peter Jelsted fra Musicon Mikrobryggeri og fortæller, at salget har været okay.

arrow Udsolgt til Anne og Sanne - stadig billetter til Alphabeat
22. juli 2021 kl. 15:54 Opdateret: kl. 11:24
arrow Se billederne: Festen fortsatte til Musicon Live
18. juli 2021 kl. 11:27 Opdateret: kl. 11:22
arrow Se billederne: Hed start på nye sommerkoncerter
17. juli 2021 kl. 04:02 Opdateret: kl. 22:43
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk