20. september 2021
En ikke helt tilfældig placering af de store Stub-kasser gør det muligt for lette trafikanter at passere uhindret, mens biler kun med besvær kan kante sig igennem. Det er lige, hvad der er hensigten. Foto: Steen Østbjerg
En ikke helt tilfældig placering af de store Stub-kasser gør det muligt for lette trafikanter at passere uhindret, mens biler kun med besvær kan kante sig igennem. Det er lige, hvad der er hensigten. Foto: Steen Østbjerg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Terrortrussel satte præg på bymidten - men det skal helst ikke kunne ses

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Terrortrussel satte præg på bymidten - men det skal helst ikke kunne ses
Roskilde - 11. september 2021 kl. 05:07
Af Steen Østbjerg

Nice, 14. juli 2016. Titusindvis af mennesker fejrer Bastilledagen, da en 19 ton lastbil i høj fart kører ned ad Promenade des Anglais, zigzaggende gennem folkemasserne for at ramme så mange tilfældige mennesker som muligt. 85 bliver dræbt i massakren.

arrow Læs også: Gågader kan blive spærret i begge ender

Berlin, 19. december 2016. En lastbil kører direkte ind i et julemarked på Breitscheidplatz i Berlin-bydelen Charlottenburg. 12 mister livet.

Stockholm, 7. april 2017. Fem personer dør, og 15 bliver såret, da en lastbil drøner ned Drottninggatan og ind i et udstillingsvindue i stormagasinet Ahléns.

Tre hændelser, som gjorde det lysende klart, at der ikke nødvendigvis skal bruges kanoner, skydevåben eller for den sags skyld flyvemaskiner, hvis man har ondt i sinde, men at stort set hvilket som helst sted med store forsamlinger ville kunne angribes af noget som almindeligt som en lastbil.

Farlige betonklodser

Det var også tre hændelser, der hurtigt fik byer på stribe til at tænke i terrorsikring. Mange steder greb man til at sikre pladser med betongrise, »Hans Engell-klodser,« men i dag har man langt de fleste steder fundet andre løsninger, som man måske slet ikke opfatter som et sikringselement.

- Det viser sig, at betonklodserne er farlige, for de splintrer, hvis en bil kører ind i dem, og så flyver der betonfragmenter rundt i byrummet, så dem skal man ikke benytte, siger Gitte Sloth Nielsen.

Hun er afsnitsleder i Roskilde Kommune og var med, da politikerne i Roskilde i forlængelse af bilangrebene afsatte penge til sikring af de steder, hvor mange færdes.

Første skridt derefter var at udpege de steder, der var relevante at sikre, og dernæst satte kommunens folk sammen med politiet, brandvæsnet, repræsentanter for de handlende og ikke mindst Roskilde Festivals sikkerhedsfolk, idet også terrorsikring af Dyrskuepladsen og især dens indcheckningssteder.

Mange brugere

Det var tydeligt, at terrorsikringen nogle steder også måtte fungere som trafikregulering i dagligdagen, hvor man skulle finde løsninger, der også fungerer for dem, der befinder sig inde bag afspærringen.

Sådan blev det fx ved Byparken, der lægger græs til store sommerkoncerter, samtidig med at restaurant Pipers Hus har adresse inde midt i parken.

Sikringen, man valgte dér, var stelere, der kan forsvinde ned i jorden ved indkørslen til parken.

- Det skulle være et system, der var meget fleksibelt af hensyn til brugerne, så det kan styres både med kode, med sms og med nøglebrik, siger Gitte Sloth Nielsen.

Anlægget blev først færdig i foråret 2020, så det har stadig sin debut til gode som tryghedsskabende tiltag ved sommerkoncerterne, der blev aflyst i både '20 og '21.

Byparken var væsentlig at sikre af hensyn til de det store publikum, der under normale omstændigheder kommer til de gratis sommerkoncerter. Samtidig kunne indkørslen til parken ikke spærres helt af af hensyn til varekørslen til restaurant Pipers Hus inde i parken, så løsningen blev stelere, som er nedsænket i jorden, og som også restauranten har adgang til at betjene. Foto: Steen Østbjerg

Udvider byrummet

I bymidten var det især julemarkedet på Stændertorvet, der voldte bekymring. Det blev sikret med store plantekasser, der har fået permanent plads langs kantstenen, suppleret med flytbare Citysafe-elementer, som kommunen har indkøbt et større antal af, fordi de havde nogle af de kvaliteter, byen søgte.

- Fordelen ved Citysafe-elementerne er, at de gående kan passere hen over dem. Hvis man sætter en hel mur op, virker det meget bastant og begrænsende for fodgængere, og på denne måde fik vi en løsning, der er åben og mere indbydende for fodgængerne, samtidig med at vi kan flytte rundt på dem. Når der er lysfest eller anden fest i bymidten, kan vi sætte dem ved sidegaderne, så vi kan fredeliggøre en større del af det offentlige rum, siger Gitte Sloth Nielsen.

Forsinkelse er gevinst

Citysafe-elementerne er ikke tungere, end at de kan væltes, men hvis det er en bil, der gør det, blive den samtidig løftet op og kan ikke køre længere. Anderledes er det med plantekasserne. Selv om de også blot er placeret oven på flisebelægningen, er de så store og tunge, at de stort set er urokkelige.

- Man kan ikke bare suse rundt om dem, men man kan godt komme forbi, hvis man kører stille og roligt, og det skal man også kunne, så fx brandfolk, pengetransporter og biler med varer til forretningerne kan komme ind - men kasserne nedsætter risikoen betydeligt. Man kan også altid skubbe til noget, der er tungt, men hvis man kan forsinke den bil, der gør der, er man kommet langt, for så kan folk nå at komme væk. Hvis man vil ind, så kan man komme det, men i forhold til sikkerhed er forsinkelsen allerede en gevinst i sig selv, siger Gitte Sloth Nielsen.

Set i gadens længderetning er det tydeligt, at der ER hul igennem for biler, der har ærinde længere nede i gågaden - men også, at det er snævert. Foto: Steen Østbjerg

Æstetik vigtig

I alt er Stændertorvet blevet beskyttet af 16 store plantekasser, som til sammen nærmest udgør en lille skov.

Da plantekasserne blev sat op, lavede kommunen en prøvekørsel med lastbiler. Den viste, at det var muligt, men svært at komme ind - måske også en smule for svært, så der blev filet lidt på placeringen, inden man fandt den rette opstilling.

- Det krævede lidt tilvænning fra lastbilchaufførerne, men vi hører aldrig fra chaufførerne, så det må være til at leve med for dem. Vi har arbejdet med andre løsninger, og der er mange gode løsninger på markedet, men det hele er en afvejning af, hvilke behov man har, af hvor meget det må fylde, af æstetik og selvfølgelig af økonomi. Hos os vægter det æstetiske højt, siger Gitte Sloth Nielsen.

Ud over det rent sikkerhedsmæssige er plantekasserne valgt, fordi de også bidrager til at skabe et byrum inde på torvet - et rum, der tilmed bliver grønnere takket være eksotiske vækster som tibetansk kirsebær og japansk prydæble, som er blandt de træsorter, man har valgt til kasserne.

Mindre attraktivt

I Roskilde er puljen til sikring af bymidten brugt op, så aktuelt er der ikke nye sikringsprojekter undervejs, men Gitte Sloth Nielsen glæder sig over, at de mest oplagte steder er blevet beskyttet på en måde, der ikke er begrænsende i dagligdagen.

- Jo flere faste forhindringer, vi kan placere, jo mere besværligt bliver det at angribe. Hvis der ikke er noget, er bymidten et let mål, som ikke kræver noget særligt at ramme, men hvis gør målet svært at ramme, og så kræver et angreb mere planlægning, og det bliver mindre attraktivt - og så flytter man sit mål. Og så har vi opnået, hvad vi vil, siger hun.

I alt 16 plantekasser er stillet op langs Stændertorvet for at sikre Roskildes mest centrale plads. Derudover bidrager de plantede træer, faste bænke og pavillonen til sikkerheden. Foto: Steen Østbjerg

arrow Terrortrussel æder penge til forbedring af detailhandel
05. februar 2018 kl. 12:45 Opdateret: kl. 12:45
arrow Terrorsikring i forklædning: Store blomsterkummer på Stændertorvet
30. november 2017 kl. 18:57 Opdateret: kl. 14:27
arrow Video: Festival bevogtes med skarpladte maskinpistoler
26. juni 2017 kl. 12:41 Opdateret: kl. 12:41
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk