15. august 2018
Bandet Fluidum mødtes på Roskilde Gymnasium og er klar med deres første EP. Stående fra venstre ses Mathias Dahl Jeppesen, Marie Rørbæk og Adam Saarup. Siddende fra venstre er det Andreas Darger og Garcia Pauwels.
gallery icon

Se billedserie

Bandet Fluidum mødtes på Roskilde Gymnasium og er klar med deres første EP. Stående fra venstre ses Mathias Dahl Jeppesen, Marie Rørbæk og Adam Saarup. Siddende fra venstre er det Andreas Darger og Garcia Pauwels.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Teatralsk band udgiver første EP

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teatralsk band udgiver første EP
Roskilde - 09. juni 2018 kl. 13:39
Af Lars Ahn Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da medlemmerne af bandet Fluidum blev studenter fra Roskilde Gymnasium sidste år, valgte de modsat deres kammerater ikke at begynde på et nyt studie efter sommerferien eller rejse ud i verdenen.

- Vi aftalte at blive i landet sammen, så vi kunne få lavet en EP og finde ud af, hvad vi kan og vil med vores musik, siger Marie Rørbæk, som spiller keyboard og piano i bandet.

Nu er EP'en med titlen »Have a Sip« landet, og bandet fejrer udgivelsen tirsdag den 12. juni med en koncert på INSP!

- Det var på INSP!, at vi gav vores første koncert i 2015, og det er fedt at komme tilbage. Vi kender mange af dem, som arbejder dér, så det bliver som at vende hjem, siger Marie Rørbæk.

- Inden vi startede som band, sad vi og jammede på INSP! som gymnasievenner, siger forsanger Andreas Darger.

Fluidum opstod på Roskilde Gymnasium, hvor bandets fem medlemmer mødte hinanden. Trommeslager Mathias Dahl Jeppesen er den eneste, som stadig går i gymnasiet, men han bliver snart student. Andreas Darger, Mathias Dahl Jeppesen og guitarist Adam Saarup bor alle i Hvalsø. Marie Rørbæk er fra Jystrup, mens bassist Garcia Pauwels er det eneste medlem, som kommer fra Roskilde.

Bandet fik deres første skub, da det i 2016 vandt musikkonkurrencen Skru Op og som præmie fik et coachingforløb og en indspilning i et studie. Siden har de fundet frem til deres udtryk gennem en række koncerter, hvor de gør meget ud af deres sceneoptræden.

- Vi er lidt teatralsk band, indrømmer Andreas Darger.

- Vi gør meget ud af, at det skal være spændende at komme til vores koncerter. Det er en måde at fange folks opmærksomhed, når de ikke kender os i forvejen, siger Marie Rørbæk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk