20. august 2019
Der kan danses tango på Museumsøen de fire første torsdage i august med Roskilde Tangoforening. Foto: Mik
gallery icon

Se billedserie

Der kan danses tango på Museumsøen de fire første torsdage i august med Roskilde Tangoforening. Foto: Mik
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tango-torsdage på Museumsøen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tango-torsdage på Museumsøen
Roskilde - 20. juli 2019 kl. 16:44
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danseaftenerne på Museumsøen bliver i august udvidet med argentinsk tango de fire første torsdage i måneden. Som i de foregående år er det Roskilde Tangoforening, som står bag tilbuddet, der indledes med en times introduktion med en professionel underviser klokken 19, hvorefter der danses fra klokken 20 til cirka 22 til levende musik eller DJ.

arrow Læs også: Video: Formfuldendt forførende tango

Første gang er 1. august, hvor Kim Matzen fra Tangoteket står for undervisningen, og Malmø-orkestret Tangarte leverer musikken.

Den 8. august er Kristian Andersen fra Totaltango, som tager sig af introduktionen, mens det er amerikanske Joe Powers på mundharmonika og japanske Naoko på piano, der spiller op til dans.

Bjørg Johansen fra Institut for Liv, læring og lidenskab er underviser den 15. august, hvor Tango Campesino sørger for tonerne og rytmnerne, og der sluttes af den 22. august med Kristian Andersen igen og med Flemming Mortensen som DJ.

Der er mulighed for at købe mad og drikke i Café Knarr på Museumsøen. I tilfælde af regn rykker arrangementet til sejlklubbens lokaler i Strandgade 12. Der er gratis adgang, og til de fremmødte vil der være fordelagtige tilbud på medlemskab af foreningen og tilbud på tangoundervisning på begynderniveau for medlemmer.

I efterårssæsonen får Roskilde Tangoforening besøg af gæsteunderviser Mariano Fernandez Blanco sammen med førnævnte Bjørg Johansen fra Institut for Liv, læring og lidenskab. Med en uddannelse som arkitekt er det lysten, der driver værket for Mariano Fernandez Blanco, som sidste år stillede op som finalist i Mundial de Tango 2018 - verdensmesterskabet i argentinsk tango. Mariano Fernandez Blanco og Bjørg Johansen tilbyder undervisning både for begyndere og let øvede/øvede dansere hver onsdag aften med start den 28. august.

Sideløbende tilbyder foreningens trofaste danseinstruktør gennem en årrække, Kristian Andersen fra Totaltango, igen i år undervisning for begyndere og øvede dansere med undervisningsstart mandag den 26. august.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk