29. oktober 2020
Den kommunale tandpleje frygter for fremtiden, hvis der skal spares endnu mere i Roskilde Kommune. Foto: Lars Sandager Ramlow
Den kommunale tandpleje frygter for fremtiden, hvis der skal spares endnu mere i Roskilde Kommune. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tandpleje frygter et total kollaps

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tandpleje frygter et total kollaps
Opdateret 30. september 2020 kl. 06:11
Roskilde - 30. september 2020 kl. 05:48
Af Kristian Jørgensen

Det vil være kritisk for den kommunale tandpleje i Roskilde Kommune, hvis de bliver underlagt besparelser, advarer medarbejderne i et høringssvar. Tandplejen er fordelt på mange små klinikker og vil gerne samles, fordi det er svært at få driften af de mange klinikker til at hænge sammen. Både økonomisk og praktisk, da de få medarbejdere må løbe hurtigere, når der opstår sygdom. Skal de nu spare, kan de ramle helt.

arrow Læs også: Debat: Kære politikere - Vær jeres ansvar voksent!

»Vi vurderer at der grundet de mange besparelser er risiko for total kollaps af tandplejen ved opsigelse af få erfarne medarbejdere. Samt at det er svært at rekruttere god arbejdskraft og fastholde gode medarbejdere hvis der skal spares mere,« skriver medarbejderne

Tandplejen er presset af stigende hygiejnekrav, nye opgaver og flere børn og ældre (i omsorgstandplejen). Skal de skære i en i forvejen sparsom bemanding, vil det betyder længere ventelister og ringere service, som blandt andet vil gå ud over forebyggelse. Det huer selvfølgelig ikke medarbejderne, der ikke kræver guld og grønne skove, bare noget realisme i budgettet.

»En besparelse er helt urealistisk i en tid hvor Covid-19 medfører, at vi når at se færre patienter, mens der er udgifter til øget mængde af værnemidler,« skriver de.

Ifølge Morten Gjerskov (S), formand for sundheds- og omsorgsudvalget, er der overvejelser om at lægge tandplejens enheder sammen.

- Jeg har igennem længere tid været opmærksom på deres ønske om en sammenlægning til færre lokationer. Derfor har jeg bedt forvaltningen om at komme med bud på, hvordan en ny struktur kan se ud, svarer Morten Gjerskov.

Han mener, at en sammenlægning kan gøre tandplejen til en attraktiv arbejdsplads og gøre klinikkerne mindre sårbare. På den anden side skal det vejes op mod, at tandplejen skal dække hele kommunen geografisk.

arrow Borgmester: Vi løber bestemt ikke fra ansvaret
29. september 2020 kl. 14:25 Opdateret: kl. 12:10
arrow Udsultede skoler: Der er intet mere at spare af
29. september 2020 kl. 13:52 Opdateret: kl. 12:10
arrow Barbering af børnepasning får hårde ord med på vejen
29. september 2020 kl. 12:35 Opdateret: kl. 12:08
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk