28. februar 2020
Roskilde Internat har modtaget mere end 40 kaniner fra en dyreværnssag. Kaninerne gik i store flokke og har ikke fået den pleje, de skulle have. Flere af dem har skader, og syv kaniner er blevet aflivet. Foto: Dyrenes Beskyttelse
gallery icon

Se billedserie

Roskilde Internat har modtaget mere end 40 kaniner fra en dyreværnssag. Kaninerne gik i store flokke og har ikke fået den pleje, de skulle have. Flere af dem har skader, og syv kaniner er blevet aflivet. Foto: Dyrenes Beskyttelse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syv kaniner aflivet akut i stor dyreværnssag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syv kaniner aflivet akut i stor dyreværnssag
Roskilde - 14. februar 2020 kl. 12:10
Af Britt Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde Internat modtog i denne uge 44 kaniner i forbindelse med en stor dyreværnssag.

- Syv kaniner er foreløbig blevet aflivet akut, fordi deres tilstand var så dårlig, fortæller dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse, Yvonne Johansen og oplyser, at kaninerne kommer fra Sjælland, men hun kan ikke oplyse præcis hvor.

Kaninerne bærer præg af, at de ikke har fået den pleje, de skulle have. Hankaniner er meget territoriale, og hvis de ikke har plads nok, bider de andre kaniner.

- Da vi finder dem, så går de mange sammen i store bokse, siger Yvonne Johansen og påpeger, at på den måde er kaniner hurtige til at lave flere kaniner.

Dyrenes Beskyttelse ved ikke, hvor mange kaniner der var oprindelig. Yvonne Johansen vurderer, at der formentlig har været 10-15 stykker, som så har fået unger. Der er umiddelbart ingen mindre unger blandt kaninerne, men Dyrenes Beskyttelse forventer, at der er drægtige hunner mellem kaninerne.

I første omgang arbejder internatets medarbejdere med at få et overblik over kaninerne og deres skader. Mange af kaninerne har dårlige tænder, en del har sår, og der er klør, som er for lange. Derudover bliver kaninerne sorteret i køn, så formeringen bliver stoppet.

Sagen med kaninerne begyndte i starten af februar, da ejeren skulle indlægges i forbindelse med sygdom. I første omgang blev kaninerne passet af en kvindelig bekendt, men derefter hjalp hun ejeren med at skrive en overdragelse til Dyrenes Beskyttelse, da kaniner ikke havde det godt under de forhold, de levede.

De 44 kaniner levede tæt i bokse, hvor der gennem længere tid ikke var muget ud og gjort rent. Derfor gik kaninerne rundt på omkring en halv meter tætstampet afføring.

Kaninerne havde dog fået mad og vand og var derfor i god foderstand.

- Det er en utrolig trist sag, hvor antallet af dyr er steget ejeren fuldstændig over hovedet, og resultatet er, at ejeren ikke kan overskue at passe dem. Desværre ser vi det gang på gang, at få kaniner hurtigt bliver til rigtig mange kaniner, hvis de ikke bliver kastreret eller steriliseret, fortæller Yvonne Johansen.

Roskilde Internat har fået hjælp af Falsters Internat, som har overtaget internatets andre kaniner, så der kunne blive plads til de nye. Medarbejderne og de frivillige har derudover i al hast bygget nye bure og løbegårde, så alle kaninerne kunne få de bedste vilkår fremover.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk