
Region Hovedstaden må i fremtiden grave og transportere sit eget grus. Roskilde vil ikke længere acceptere, at man graver så meget her og kører det på tusinder af lastbiler ved Vindinge og andre steder omkring domkirkebyen.
Sådan lød det høringssvar, som Roskilde Byråd onsdag aften besluttede at sende af sted til Hovedstadens nye råstofplan, og Region Sjælland har også sendt en henvendelse med et tilsvarende budskab.
Roskildes politikere var især ophidsede over, at Region Hovedstaden ligefrem vil nedsætte deres egen grusgravning og hente endnu mere ude på Sjælland - mens de fortsat prøver at benytte de små veje ved Roskilde.
Både formanden for Klima- og Miljøudvalget Karim Arfaoui (S) og Gitte Simoni (DF), der selv bor i Vindinge var på banen med, at nu skulle der gøres noget ved den støjende og beskidte trafik i og omkring Vindinge.
I et ændringsforlag ønskede Enhedslisten at bruge endnu skarpere formuleringer, hvilket også fik opbakning fra Venstre.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her